Fortsæt til indhold
International

Ekspert om danske missiler: Efterhånden er der kun én ting, som Vesten tøver med at sende til Ukraine

På et pressemøde sendte amerikansk forsvarsminister pludselig en særlig tak til Danmark for et nyt og hidtil ukendt våbenbidrag til Ukraine.

Om det var planlagt, eller om den amerikanske forsvarsminister talte over sig, da han tilsyneladende løftede sløret for et nyt dansk våbenbidrag til Ukraine, vides ikke.

Men sikkert er det, at Vesten kraftigt har optrappet sine forsendelser til ukrainerne, og at det, der var utænkeligt i begyndelsen af krigen, nu er blevet til virkelighed.

Faktisk er vi nået dertil, at der kun er en enkelt ting, som professor i international politik og militærekspert ved København Universitet Mikkel Vedby Rasmussen vurderer, at vestlige lande vil holde sig helt fra, når det gælder involvering i krigen.