Morgan Freeman er på russisk liste over uønskede gæster

Russerne har svaret på vestlige sanktioner ved blandt andet at forbyde 963 amerikanere at tage til Rusland.

Artiklens øverste billede
Nu må Morgan Freeman droppe eventuelle planer om at besøge Sibirien eller Bajkalsøen. Arkivfoto: AP Photo/Chris Pizzello

Det russiske udenrigsministerium har lørdag offentliggjort en liste med 963 prominente amerikanere, der ikke længere er velkomne i Rusland.

Det skriver nyhedsbureauerne AFP og Reuters.

Blandt personerne er USA’s præsident, Joe Biden, Facebook-chef Mark Zuckerberg og skuespilleren Morgan Freeman.

Biden og Zuckerberg var allerede i forvejen ramt af russiske sanktioner. Det er dog nyt, at Morgan Freeman nu rammes af et indrejseforbud.

Den amerikanske skuespiller optog i 2017 en video, hvor han går hårdt til Rusland og præsident Vladimir Putin. Han beskylder blandt andet russerne for at sprede propaganda og for at stå bag cyberangreb mod USA.

84-årige Morgan Freeman er blandt andet kendt for filmene ”Driving Miss Daisy”, ”En verden udenfor” og ”Seven”.

På det russiske udenrigsministeriums hjemmeside lyder det lørdag:

- De russiske sanktioner er nødvendige og har til formål at begrænse USA, der prøver at indføre en nykolonialistisk verdensorden på resten af planeten.

Listen er offentliggjort, kort tid efter at Joe Biden annoncerede en ny stor hjælpepakke til Ukraine. Pakken på 40 milliarder dollar - over 280 milliarder kroner - skal sikre, at Ukraine har nok våben og hjælpe landet økonomisk.

Russernes sanktioner er et svar på vestlige sanktioner, der er indført som følge af Ruslands invasion af nabolandet Ukraine.

Også den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, forsvarsminister Lloyd Austin og CIA-chefen William Burns er på Ruslands liste.

Også 26 canadiere har fået forbud mod at rejse til Rusland.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.