- For abonnenter
Danmarks ambassadør er vendt hjem til Hoholivska Street – ukrainerne imponerer ham
For små tre uger siden vendte Danmarks ambassadør i Ukraine permanent tilbage til det krigshærgede land. Det er ikke første gang, at han står som dansk diplomatis frontmand i en kæmpe krise.
Før i tiden plejede Ole Egberg Mikkelsen ofte at tilbringe tid i Irpin hos gode bekendte.
Eller som han bedst kan lide at omtale forstadsbyen til Kyiv: »Den grønne satellitby, der svarer lidt til danske Birkerød«.
Men så kom krigen. Ukraines svar på Birkerød – og andre store dele af landet – blev sønderbombet. Og den garvede danske udenrigsdiplomat måtte sammen med millioner af andre mennesker flygte fra krigshandlingerne og tage de glade minder om Irpin med sig, mens den ellers så fredelige by blev et synonym for Ruslands grusomme destruktioner.
I dag er ambassadøren vendt tilbage til Ukraine sammen med én anden dansk diplomat og har genoptaget arbejdet på Hoholivska Street i Kyiv, hvor den danske ambassade har hjemme.
Det er langtfra første gang, at esbjergenseren har skullet finde alle sine bedste evner inden for krisestyring frem for at navigere i en storpolitisk krise.