Finsk præsident tror på løsning med Tyrkiet om Nato-medlemskab

Sverige og Finland tager sammen historiske skridt ved at søge optagelse i Nato, mener Finlands præsident.

Artiklens øverste billede
Finlands præsident, Sauli Niinistö (t.v.), sammen med den svenske kong Carl Gustaf før en tale af præsidenten til det svenske parlament. Foto: Tt News Agency/Reuters

Tyrkiets skepsis mod Nato-medlemskab til Sverige og Finland kan løses.

Det siger Finlands præsident, Sauli Niinistö, i en tale til Sveriges parlament tirsdag. Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.

- Vi har senest fået en fælles udfordring. Udtalelser fra Tyrkiet har hurtigt ændret sig og er blevet hårdere i løbet af de seneste dage.

- Men jeg er sikker på, at vi ved hjælp af konstruktive samtaler kan løse situationen, siger han.

Han siger desuden, at Sverige og Finland sammen tager ”historiske skridt”.

Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, mener, at der skal tages hånd om eventuelle sikkerhedsbekymringer, der måtte være ved at optage Sverige og Finland i Nato.

Der skriver han på Twitter.

Hans udmelding kommer, efter at han har talt med Tyrkiets udenrigsminister, Mevlüt Çavusoglu. Samtalen handlede om Sverige og Finlands beslutning om at søge Nato-medlemskab.

- Tyrkiet er en værdsat allieret, og enhver sikkerhedsbekymring skal adresseres.

- Vi skal stå sammen i dette historiske øjeblik, skriver Stoltenberg.

Det kræver grønt lys fra samtlige 30 Nato-lande, hvis Sverige og Finland skal blive en del af alliancen. Men Tyrkiet, som er en del af Nato, har umiddelbart ikke tænkt sig at lukke landene ind i forsvarsalliancen.

I hvert fald sagde den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, mandag, at han ”ikke vil sige ja” til svensk og finsk Nato-medlemskab.

Og Tyrkiets holdning kan altså potentielt spænde ben for de to landes forhåbninger om at blive en del af Nato.

Erdogan har også tidligere udtrykt skepsis om Sverige og Finland.

Det skyldes, at de to lande ikke har villet udlevere 33 personer, som er tilknyttet grupper, som Tyrkiet betegner som terrororganisationer.

Det drejer sig om personer, der har forbindelse til Det Kurdiske Arbejderparti (PKK) eller den muslimske lærde Fethullah Gülen.

Gülen og hans tilhængere er under anklage for at have stået bag et fejlslagent kup mod præsident Recep Tayyip Erdogan i 2016.

- Ingen af landene har et stærkt standpunkt mod terrororganisationer, sagde Recep Tayyip Erdogan på mandagens pressekonference.

Sverige og Finland ventes snart officielt at indlevere deres ansøgninger til Nato. Sveriges udenrigsminister, Ann Linde, har tirsdag underskrevet den svenske.

Og tirsdag eftermiddag ventes Finlands parlament at stemme om regeringens forslag om at blive del af Nato.

Delegationer fra begge lande har planer om at besøge Tyrkiet for at diskutere ansøgningen. Ifølge Erdogan er det dog spild af tid.

- De siger, at de kommer til Tyrkiet. Kommer de for at overbevise os? Undskyld mig, men det er ikke umagen værd, sagde Erdogan mandag.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.