- For abonnenter
Mørkeblågrønne kvinder bringer Labour til magten
Anthony Albanese er ny premierminister i Australien efter et liberalt-konservativt sammenbrud ved stemmeurnerne.
BANGKOK
Australien får ny regering. Efter ni års fravær indtager Labour regeringskontorerne i Canberra efter en national lussing til Scott Morrisons regeringskoalition under ledelse af hans liberale parti. Allerede mandag indsættes Labourleder Anthony Albanese som ny premierminister.
I en blågrøn kvindeklimarevolution, der vil sende bølger og budskaber bredt ud til resten af verden, blev Australiens Labour Party bragt til magten, selv om partiet gik tilbage procentmæssigt og fik færre stemmer end Scott Morrisons liberal-konservative regeringskoalition.