Modtagelsen af ny svensk sikkerhedsanalyse fredag tyder på, at det svenske Nato-spørgsmål er afgjort

Et stort flertal af det svenske parlament bakker op om en ny sikkerhedspolitisk analyse, hvis hovedkonklusioner optegner flere fordele end risici ved, at Sverige tilslutter sig Nato. Sveriges regeringsparti Socialdemokraterne vil søndag beslutte sig for et standpunkt.

Artiklens øverste billede
Sveriges udenrigsminister, Ann Linde (i midten), sammen med repræsentanter fra Riksdagens partier til præsentationen af den nye svenske sikkerhedsanalyse fredag. Udenrigsministeren slog fast, at hun har besluttet sig for, om Sverige skal være med i Nato - men hun vil først sige sin mening, når sagen er drøftet i Riksdagen mandag. Foto: Henrik Montgomery/TT/ Ritzau Scanpix

Efter at Finlands statsminister og den finske præsident torsdag annoncerede, at landet som følge af den eskalerede krise mellem Vesten og Rusland bør tilslutte sig Nato hurtigst muligt, retter opmærksomheden sig mod Sverige, der også har luftet tankerne om at bryde med landets traditionelle neutralitet og tilslutte sig forsvarsalliancen.

Hvis Sverige vælger at tilslutte sig Nato, vil det bryde over 200 års svensk alliancefrihed. Mere og mere tyder på, at Sverige er klar til at tage skridtet.

Fredag ved middagstid præsenterede alle partierne i det svenske parlament, Riksdagen, konklusionerne af en ny sikkerhedspolitisk analyse, der opregner en række fordele og risikovurderinger ved et svensk medlemskab af forsvarsalliancen.

Analysen er udarbejdet af den svenske regering i et samarbejde med partierne i Riksdagen.

Seks ud af de otte partier i Riksdagen stiller sig bag konklusionerne i sikkerhedsrapporten. Det skriver SVT og flere andre svenske medier.

Den svenske udenrigsminister, Ann Linde, sagde ved præsentationen af den nye rapport, at et Nato-medlemskab blandt andet vil øge sikkerheden for nabolandene i Norden og give en konfliktforebyggende effekt i Europa.

»Den russiske invasion af Ukraine har tydeliggjort behovet for at styrke garantien for, at vores solidariske sikkerhedspolitik i realiteten ville blive omsat til konkret, militær støtte, hvis Sverige skulle blive angrebet, siger Ann Linde, der tilføjer, at Finlands 1.340 km lange grænse med Rusland påvirker Sverige og skal tages i betragtning.

Hun understreger dog, at hvis Sverige skal søge om at blive medlem af Nato, har landet brug for sikkerhedsforanstaltninger fra Natos side under ansøgningsprocessen af frygt for en russisk reaktion.

Analysen peger på, at Ruslands krig mod Ukraine begrænser mulighederne for angreb på andre lande, men at Rusland har kapacitet til begrænsede voldshandlinger også mod Sverige, for eksempel ved at russiske specialstyrker kan udføre sabotage eller operationer mod landet med langtrækkende våben.

Øgede øvelsesaktiviteter med internationale partnere og allieret tilstedeværelse på svensk territorium forventes også at øge risikoen for russiske modreaktioner.

Blandt rapportens konklusioner lyder, at den russiske krise er strukturel, systematisk og langvarig, og at Sveriges nuværende forsvars- og sikkerhedspolitiske samarbejder er værdifulde, men ikke omfatter gensidigt bindende forsvarsforpligtelser.

Hovedkonsekvensen af et eventuelt medlemskab af Nato er ifølge rapporten, at Sverige ville blive en del af Natos kollektive sikkerhed. Og at et svensk Nato-medlemskab ville hæve tærsklen for militære konflikter og dermed give en konfliktforebyggende effekt i Nordeuropa.

Sveriges forsvarsminister, Peter Hultqvist (S), sagde, at den sikkerhedspolitiske situation i Europa har ændret sig fundamentalt med konsekvenser også for Sveriges sikkerhed.

Hultqvist pegede på, at Sverige gennem årene har haft en række bilaterale militære samarbejder, hvor Finland har været en stærk allieret.

I tilfælde af et muligt Nato-medlemskab ville det nordiske forsvarssamarbejde kunne udbygges inden for Nato. Det gælder fælles planlægning, kompetencer og udviklings- og logistikløsninger, sagde Hultqvist.

Et Nato-medlemskab vil ifølge rapporten ikke påvirke Sveriges muligheder for fortsat at fremme kerneværdierne i svensk udenrigs- og sikkerhedspolitik, hvor Sverige indtager en medierende rolle i konfliktløsninger. Selv som Nato-medlem kunne Sverige fortsætte sin ledende rolle i den globale atomnedrustning, vurderer rapporten.

Sveriges regeringsparti Socialdemokraterne vil på et ekstraordinært regeringsmøde søndag beslutte, om de vil omstøde årtiers svensk modstand mod et Nato-medlemskab, meddelte partiet i starten af denne uge.

På spørgsmålet om Ann Linde og Peter Hultqvist kunne erklære, om de går ind for svensk Nato-medlemskab, svarede Ann Linde:

»Vi har ikke truffet de beslutninger, men det er selvfølgelig sådan, at jeg efter dette meget solide arbejde har min mening klar. Men af respekt for vores partidiskussion og for regeringens ansvarlige beslutning, der kommer i den nærmeste fremtid, vælger jeg ikke at sige, hvad jeg mener i denne situation.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.