- For abonnenter
Macron har udtænkt en plan, der skal løsne Europas ukrainske knude
Analyse: Det vil tage årtier, før Ukraine kan blive medlem af EU, erkender Emmanuel Macron. Han har derfor lagt en anden model på bordet.
BRUXELLES
For en gangs skyld vakte det opsigt i Danmark, da Ursula von der Leyen i mandags holdt en tale i Strasbourg.
Først sagde hun, at EU-landenes vetoret »simpelthen ikke giver mening længere«. Og da hun få sekunder senere tilføjede, at »Europa bør spille en større rolle f.eks. inden for sundhed og forsvar«, spillede tyskeren sig selv ind midt i debatten om det danske forsvarsforbehold.
Vil EU-Kommissionen virkelig fjerne vetoretten på forsvarsområdet?
Nej, oplyste hendes talsfolk, da de blev bedt om at uddybe. Der var jo et punktum mellem de to sætninger i hendes tale, lod de forstå, så det skulle slet ikke forstås på den måde.
I ly af al balladen gik det mange næser forbi, at den franske præsident, Emmanuel Macron, i sin Europadags-tale promoverede et forslag om et helt nyt samarbejde på kontinentet.