Taliban beordrer kvinder til at dække sig til fra top til tå

Taliban har lørdag indført et af sine strengeste tiltag, siden gruppen overtog regeringsmagten i Afghanistan.

Artiklens øverste billede
Arkivfoto: Wakil KOHSAR/AFP

Den militante talibanbevægelse har lørdag indført et af sine strengeste tiltag, siden gruppen overtog regeringsmagten i Afghanistan i august sidste år.

Gruppens øverste leder, Hibatullah Akhundzada, har således beordret landets kvinder til at bære heldækkende beklædning i offentligheden.

- De skal være iført et klæde fra top til tå, som traditionen foreskriver og for at vise respekt, fremgår det af et dekret fra den øverste leder.

- Kvinder, der ikke er for gamle eller for unge, skal dække deres ansigt med undtagelse af øjnene, som sharia foreskriver, for at undgå konfrontationer, når de møder mænd, der ikke er tætte slægtninge, lyder det.

Sharia er et islamisk retssystem, der blandt andet bygger på Koranen.

Nyhedsbureauet Reuters skriver, at kvinderne opfordres til at bære en altdækkende, blå burka. Netop den blå burka blev et globalt symbol på Talibans hårde styre i Afghanistan fra 1996 til 2001.

Burkaen dækker både krop og ansigt, og man kigger ud af dragten gennem et lille net. Der findes eksempelvis også en niqab. Den dækker ligeledes kroppen og ansigtet. Dog er der aflang åbning foran øjnene.

En chador dækker hele kroppen og håret, mens ansigtet er frit.

Hvis ordren om fuld tildækning ikke overholdes, kan kvindernes fædre eller tætteste mandlige slægtning få besøg af Taliban og risikere fængselsstraf eller at blive fyret fra offentlige job. Det skriver Reuters.

Taliban overtog magten i Afghanistan 15. august sidste år.

Det skete, da gruppen indtog landets hovedstad, Kabul, i kølvandet på at have indtaget en stribe provinsbyer på kort tid.

Taliban har hævdet, at gruppen ikke vil holde landet i lige så stramt et greb, som det var tilfældet, da bevægelsen var ved magten fra 1996 til 2001.

Lørdagens dekret er dog et af flere tegn på, at bevægelsen ikke står for en lige så liberal linje, som den oprindeligt lagde op til.

Allerede tidligere i året begyndte Taliban at hænge plakater op i hovedstaden Kabul. Plakaterne opfordrede kvinder til at dække sig til.

Lørdag lyder det også fra Taliban, at hvis kvinder ikke har vigtigt arbejde uden for hjemmet, så er det ”bedst, at de holder sig hjemme”.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.