22 er døde efter eksplosion på cubansk luksushotel

Eksplosion ødelægger Madonnas og Beyonces hotel i Havana. Bygningen var ved at blive renoveret.

Artiklens øverste billede
Flere etager er knust i Hotel Saratoga i Cubas hovedstad, Havana, efter en voldsom eksplosion. Foto: Alexandre Meneghini/Reuters

Dødstallet efter en kraftig eksplosion ved luksushotellet Saratoga i den cubanske hovedstad, Havana, er steget til 22, mens op mod 70 personer er sårede.

Det oplyser statslige medier i Cuba.

Han siger videre, at eksplosionen på det historiske hotel menes at være forårsaget af et gaslæk.

- Der er på ingen måde tale om en bombe eller et angreb, siger han til Reuters.

Den cubanske minister for turisme, Juan Carlos Garcia, siger, at der ikke er nogle udenlandske borgere, der er døde i ulykken ifølge de foreløbige meldinger.

Cubansk statsligt tv oplyser, at redningsarbejdet fortsat er i gang natten til lørdag dansk tid.

Eksplosionen har lagt flere af hotellets etager i ruiner. Det meste af facaden er væk, vinduer er knust, og biler, der holdt parkeret foran hotellet, er knust.

Hotellet, der ligger i en mere end 100 år gammel bygning, har været lukket, og det var kun personer, der arbejdede på stedet, der var inde i hotellet, da eksplosionen skete.

Det siger Roberto Enrique Calzadilla, en repræsentant for det firma, der driver hotellet, ifølge Reuters til cubansk statsligt tv.

Han fortæller, at hotellet skulle have åbnet igen en af de kommende dage, og at de, der arbejdede på stedet, var i gang med at forberede åbningen.

Calzadilla siger i lighed med præsidenten, at et gaslæk lader til at være årsag til eksplosionen.

- Håndværkerne var i gang med nogle reparationer og med at gøre klar til åbningen, og om morgenen var de i gang med at forsyne hotellet med gas, og det lader til, at et uheld har forårsaget en eksplosion, siger han.

En ansat på hotellet fortæller det lokale medie 14ymedio, at der har været gasflasker inde bygningen til svejsearbejde, mens man har været i gang med renoveringen.

Billeder viser omfattende skader på hotellet, som besøges af mange europæiske turister. Blandt hotellets mange berømte gæster er sangstjernerne Madonna og Beyonce.

Myndighederne frygter, at det, som er tilbage af bygningen, vil kollapse.

Hotellet ligger tæt på Revolutionspladsen i Havanas gamle bydel.

Eksplosionen lød midt på formiddagen lokal tid, og en skole lige i nærheden fik revet døre og vinduer af som følge af trykbølgen, skriver 14Ymedio.com.

Præsident Díaz-Canel har sammen med de øverste ministre i regeringen besøgt ulykkesstedet.

Hotel Saratoga har 96 værelser, to barer, to restauranter, en spa og et fitnesscenter. Det hører til i den absolutte dyre ende.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.