Hver femte af verdens reptilarter kæmper for overlevelse

15,6 milliarder års evolutionær historie går tabt, hvis de udrydningstruede reptiler uddør, siger forsker.

Artiklens øverste billede
Især leguanarter er truet af udryddelse, viser et nyt studie. Arkivfoto: Guillermo Granja/Reuters

Intet mindre end 1829 forskellige reptilarter er i fare for at uddø.

Det viser et studie i det videnskabelige tidsskrift Nature, som er blevet beskrevet af det britiske medie The Guardian.

De udrydningstruede arter udgør en femtedel af alle reptilarter på kloden. Reptiler er krybdyr som eksempelvis slanger, skildpadder og firben.

Neil Cox, som er en af forskerne bag studiet, kalder det et potentielt altødelæggende tab, hvis man mister arterne.

- Vi risikerer at miste sammenlagt 15,6 milliarder års evolutionær historie, hvis hver af de 1829 udrydningstruede reptiler uddør, siger han.

Ud over at udgøre en stor del af den evolutionære historie står reptilernes eksistens vagt om andre dele af verdens biodiversitet, forklarer Neil Cox.

- Fjerner vi reptilerne, kan det ændre økosystemer radikalt og give dominoeffekter som en øgning i antallet af skadedyr.

Det er især reptiler i skovområder, som lider.

Landbrug, skovrydning, byudvikling og skadedyr er store udfordringer for reptilernes overlevelse.

I studiet offentliggjort i Nature bliver det dog understreget, at det endnu er ukendt, hvilken rolle klimaforandringer spiller.

Mens fugle, pattedyr og padder alle har været genstand for omfattende studier, er det første gang, at reptiler bliver sat under luppen i et sådant omfang.

Mike Hoffmann, der er chef for genopretning af vildt ved ngo’en Londons Zoologiske Sammenslutning, opfordrer til, at der gøres mere for at redde reptilerne, der også spiller en rolle for mennesker.

- Det forestående tab af vores reptilarter kan føre til vidtrækkende og uforudsigelige konsekvenser for vores miljø og eget velbefindende, siger han.

- Vi har desuden nået mange medicinske fremskridt fra studier af reptiler. Slangegift har for eksempel ført til afgørende opdagelser af medicin.

Det er især leguanarter, som er truede. 73 procent af leguanarter har således status som enten sårbare, truede eller kritisk truede dyrearter.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.