Tankskib sunket ved Tunesien - håb om at undgå stort udslip

Dårligt vejr har sænket et tankskib med 750 ton diesel nær Tunesien. Situationen menes at være under kontrol.

Et tankskib med 750 ton diesel om bord er lørdag sunket ud for Tunesiens sydøstlige kyst.

De syv besætningsmedlemmer på skibet ”Xelo” blev alle reddet, før det sank lørdag morgen.

Skibet skulle have fragtet brændsel til Malta, men på grund af dårligt vejr satte det fredag aften kurs mod tunesisk farvand, før vejret senere tvang det mod havets bund.

Myndigheder håber og tror, at man kan undgå et større udslip af diesel ud i havet.

Miljøminister Leila Chikhaoui siger lørdag, at ”situationen er under kontrol”.

Forskellige ministerier arbejder nu sammen for at forhindre ”en maritim miljømæssig katastrofe i regionen og mindske dens påvirkning”, oplyser miljøministeriet.

Myndigheder oplyser, at der vil blive sat barrierer op for at mindske spredningen af brændsler fra skibet, ligesom at udslip vil blive fjernet hurtigt.

En golf i nærheden - Gulf of Gabes - menes ikke at være i fare for forurening, lyder det fra myndigheder.

Den har i årevis været udsat for heftig forurening, og miljøorganisationer mener, at fabrikker har dumpet affald direkte ud i golfen.

Dermed ville yderligere negativ påvirkning af havmiljøet fra et større udslip af diesel være dårligt nyt.

Tankskibet er 58 meter lang og 9 meter bredt. Det begyndte at synke cirka syv kilometer ud for golfen.

/ritzau/AFP

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.