Verdensbanken forudser økonomisk kollaps i Ukraine

Verdensbanken forventer, at Ukraines økonomi vil skrumpe med 45,1 procent som følge af krigen.

Artiklens øverste billede
Verdensbanken forventer, at Ruslands økonomi vil se et fald på cirka 11 procent som følge af krigen. Foto: Alexander Ermochenko/Reuters

Verdensbanken har udsendt en dyster prognose for Ukraines økonomi, der i høj grad ser ud til at blive påvirket af Ruslands invasion.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Ukraines bruttonationalprodukt forventes således at skrumpe med hele 45,1 procent i 2022, fremgår det.

- Vores prognoser viser, at den russiske invasion af Ukraine har vendt landets genopretning efter pandemien, siger Anna Bjerde, der er Verdensbankens vicepræsident for Europa og Centralasien.

- Dette er det andet store chok, der rammer Ukraines økonomi på to år, og det kommer på et meget usikkert tidspunkt, da mange stadig kæmper for at komme sig efter coronakrisen.

Det er langt værre end den nedtur, som Den Internationale Valutafond (IMF) spåede i sidste måned, hvor prognosen i stedet lød på mellem 10 og 35 procent.

Verdensbanken regner derudover med, at Ruslands økonomi vil se et fald på cirka 11 procent som følge af den lange række af sanktioner, som vestlige lande har påført russerne siden krigens start.

Det estimeres, at omkring halvdelen af Ukraines virksomheder er lukket på grund af krigen. Og mange af de andre virksomheder, der fortsat forsøger at holde gang i hjulene, opererer med et niveau, der er et godt stykke under den normale kapacitet.

Ukraine betegnes ofte som Europas ”brødkurv” på grund af landets enorme landbrugssektor og kornproduktion, men også her vil de løbe ind i store problemer i fremtiden, skulle prognosen holde stik.

Lukningen af skibsfarten i Sortehavet vil ifølge Verdensbanken begrænse landets korneksport med omkring 90 procent. Landets samlede eksport vil ifølge estimaterne lide et knæk på 50 procent, skriver Reuters.

Ruslands og Ukraines nabolande vil også få krigens konsekvenser at mærke, spår banken.

Samlet set vil Ukraines, Hvideruslands og Moldovas økonomier dykke med 30,7 procent i år som følge af den russiske invasion, fremgår det.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.