- For abonnenter
Presset vokser på det østlige Ukraine
Grusomme billeder fra forstæderne til Kyiv øger frygten i det østlige Ukraine for, at turen snart kommer til dem. Tusinder flygter ud af området.
PARIS
Efter flere missilangreb besluttede Max Khodushko forleden at forlade sit hjem i Kramatorsk i det østlige Ukraine. Det var simpelthen for farligt at blive. Byen ligger tæt på den gamle frontlinje mellem ukrainske styrker og pro-russiske separatister i Donbas, og den er selvskreven til at blive et af målene for den nye russiske offensiv, som alle nu forbereder sig på.
»Vladimir Putin går efter at tage hele regionen og hele landet for at genetablere det russiske imperium,« siger den 42-årige marketingschef:
»Men vi elsker vores land og vil leve som frie mennesker. Krigen handler ikke om sprog eller etnicitet. Det handler om identitet.«