Fire er døde og knap 100 såret efter kraftigt jordskælv i Japan

36.400 hjem er stadig uden strøm i Japan efter kraftigt jordskælv, mens flere trafikforbindelser er lukket.

Artiklens øverste billede
Jordskælvet ramte onsdag klokken 23.36 lokal tid - 15.36 dansk tid. Foto: Charly Triballeau/AFP

Mindst fire personer er døde, og knap 100 er kommet til skade, efter at et kraftigt jordskælv onsdag ramte ud for Japans nordøstlige kyst.

Det oplyser Japans premierminister, Fumio Kishida.

Samtidig er 36.400 hjem i de hårdest ramte områder torsdag morgen lokal tid stadig uden strøm efter jordskælvet, der ramte kort før midnat onsdag og havde en beregnet styrke på 7,3.

Elselskabet Tohoku Electric Company forventer, at strømmen kommer tilbage de fleste steder i løbet af torsdag, men kan ikke udelukke, at der vil være forsinkelser nogle steder.

På landsplan var to millioner hjem uden strøm umiddelbart efter skælvet - heriblandt 700.000 i hovedstaden Tokyo.

Flere japanske virksomheder er torsdag morgen stadig ved at vurdere omfanget af skader.

Renesas Electronics Corp, der er verdens største producent af mikrocontrolchips til biler, oplyser torsdag morgen, at selskabet har indstillet produktionen på tre af dets fabrikker i Japan.

Det oplyses ikke, hvornår arbejdet ventes at blive genoptaget.

Flere trafikforbindelser til den nordøstlige del af landet er blevet afbrudt efter jordskælvet. En større hovedvej er blandt andet blevet lukket, så den kan blive tjekket for skader.

Al drift med Japans berømte højhastighedstog Shinkansen er også blevet midlertidigt indstillet.

Jordskælvet ramte onsdag klokken 23.36 lokal tid - 15.36 dansk tid. Det ramte i en dybde på omkring 60 kilometer ud for Fukushimas kyst.

Det var her, at et atomkraftværk den 11. marts 2011 blev ramt af et jordskælv og en efterfølgende tsunami. Omkring 18.500 personer døde dengang.

Skælvet medførte også den største atomkatastrofe siden ulykken i Tjernobyl i 1986.

Der er umiddelbart ingen meldinger om skader eller driftsforstyrrelser på Fukushima-kraftværket i forbindelse med onsdagens jordskælv.

Skælvet udløste indledningsvist en advarsel om en mulig tsunami, men den er siden blevet afblæst af japanske myndigheder.

Ifølge Den Amerikanske Geologiske Undersøgelse, der overvåger jordskælv globalt, var jordskælvet det hidtil kraftigste målt på verdensplan i 2022.

/ritzau/Reuters

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.