Johnson og nordiske ledere skal drøfte nye tiltag mod Rusland

Britisk premierminister indkalder nordeuropæisk forsvarsgruppe for at drøfte nye måder at isolere Rusland på.

Artiklens øverste billede
Tirsdag skal Boris Johnson og ledere fra ni lande, herunder Danmark, mødes for at drøfte tiltag mod Rusland. Foto: Phil Noble/ POOL/AFP

Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, er tirsdag vært for et møde om situationen i Ukraine med lederne fra de ni øvrige lande, der er med i forsvarssamarbejdet Joint Expeditionary Force (JEF). Deriblandt Danmark.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

JEF er en udrykningsstyrke, der blev dannet på et Nato-møde i 2014 som et supplement til forsvarsalliancen.

Gruppen omfatter ud over Storbritannien alle nordiske og baltiske lande samt Holland. Bortset fra Sverige og Finland er alle lande i gruppen medlem af Nato.

Deltagerne skal blandt andet drøfte nye måder at isolere Ruslands økonomi på. Desuden ventes de at blive enige om at øge antallet af fælles militærøvelser i Østersøen og Nordatlanten.

Det oplyser premierministerens kontor i Downing Street.

Boris Johnson vil opfordre gruppen til at arbejde mere sammen for at sikre, at ingen andre lande bliver offer for Ruslands præsident Vladimir Putins ”aggressioner”.

Rusland invaderede 24. februar nabolandet Ukraine, og siden har EU, USA, Storbritannien og andre lande indført adskillige sanktioner, der er rettet mod at afskære Rusland økonomisk fra det internationale samfund.

- Den europæiske sikkerhed er blevet rystet af Ruslands angreb på Ukraine, og sammen med vores partnere vil vi tage skridt for at sikre, at vi bliver stærkere og mere forenede end før, udtaler Boris Johnson i en erklæring.

Gruppen vil ifølge erklæringen også drøfte, hvordan den kan hjælpe Ukraine med at ”genopbygge landet efter krigen”.

Mødet finder sted tirsdag. Aftenen inden er lederne ifølge nyhedsbureauet PA inviteret til middag på den britiske premierministers landsted Chequers uden for London.

Danmark og Storbritannien blev tidligere denne uge enige om at styrke det militære samarbejde. Blandt andet skal danske og britiske soldater fremover have flere fælles øvelser i særligt Baltikum og Østersøen.

- Vi får et meget stærkere praktisk øvelsessamarbejde omkring det baltiske område og Østersøen, sagde forsvarsminister Morten Bødskov (S) fredag om det udvidede samarbejde.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.