FN: Millioner risikerer at sulte på grund af krig i Ukraine

Stigende fødevarepriser som følge af krigen i Ukraine kan sende millioner verden over under sultegrænsen.

Artiklens øverste billede
Ifølge en ukrainsk advokat, som BBC har talt med, har flere ukrainske landmænd allerede lukket deres landbrug for at deltage i krigen mod Ukraine. Arkivfoto: REUTERS/Mohamed Azakir

Krigen i Ukraine risikerer at sende fødevarepriser verden over i vejret, hvilket kan få konsekvenser for millioner af verdens fattigste.

Det siger David Beasley, direktør for Verdens Fødevareprogram (WFP), mandag til BBC.

Ukraine og Rusland er begge store eksportører af basale fødevarer. Tilsammen står landene for at eksportere cirka en fjerdedel af al hvede i verden og halvdelen af alle solsikkeprodukter som frø og olie.

Ukraine sælger også masser af majs globalt, men krigen i landet er allerede gået ud over landets afgrøder, hvilket har presset priserne op.

Ifølge David Beasley betyder udviklingen, at flere mennesker i verden risikerer at sulte.

- Lige når man tror, at helvede på jord ikke kan blive værre, så sker det alligevel, siger han til BBC.

Ligesom David Beasley har analytikere advaret om, at krigen kan påvirke produktionen af korn. Flere har endda forudset en fordobling af den globale pris på hvede.

Det kommer ifølge WFP-direktøren især til at gå ud over de lande, der importerer meget korn fra regionen omkring Sortehavet nær Ukraine.

- Et land som Libanon får mere eller mindre 50 procent af sit korn fra Ukraine. Yemen, Syrien, Tunesien - jeg kunne blive ved - er alle afhængige af Ukraine som brødkurv, siger Beasley.

- Så vi er gået fra en situation, hvor Ukraine var en brødkurv, til at vi nu bogstavelig talt skal dele brød ud til dem. Det er helt utroligt, hvor meget virkeligheden er vendt i modsat retning.

Ifølge David Beasley bliver situationen ikke bedre af, at antallet af folk, der risikerer at komme under sultegrænsen, de seneste fire år er steget fra 80 til 276 millioner.

Det skyldes, at der i den periode har været en ”perfekt storm”, som Beasley kalder det, af konflikter, klimaforandringer og coronavirus.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.