Zelenskyj hjemkalder Ukraines blå hjelme til kamp mod Rusland

Den ukrainske præsident har underskrevet et dekret, som hjemkalder soldater fra FN's fredsbevarende missioner.

Ukrainere med blå hjelme skal vende hjem til dåd i kampen mod den russiske invasion af landet.

Det fremgår af et præsidentielt dekret, som Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, natten til tirsdag har underskrevet.

Det skriver det ukrainske medie Kyiv Independent.

Dekretet proklamerer, at alle soldater og alt udstyr, der er dedikeret til FN’s fredsbevarende missioner, skal vende tilbage til Ukraine for at hjælpe til med kampen mod Rusland.

Ukraine har været engageret i FN’s fredsbevarende missioner siden 1992.

For tiden har landet udsendt personale til seks FN-lande. Det er blandt andet i DR Congo, hvor der især i den østlige mineralrige del af landet hærger borgerkrig.

Ukrainsk FN-personale er også til stede i Sydsudan, Cypern, Kosovo, Sudan og Mali.

Det fremgår af hjemmesiden for Ukraines diplomatiske repræsentation ved FN. Det fremgår dog ikke helt klart af hjemmesiden, hvilke steder Ukraine bidrager med soldater og militært udstyr, og hvilke steder landet bidrager til mere administrative opgaver.

Dekretet, der kalder soldater hjem, vedrører ifølge Kyiv Indepenent kun soldater og militært udstyr.

Det ukrainske præsidentkontors vicedirektør Andrij Sybiha har lagt et billede på Facebook af dekretet, efter at det er blevet underskrevet af Zelenskyj.

- Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har besluttet at trække ukrainske fredsbevarende styrker - højt professionelle soldater - tilbage fra alle missioner i verden.

- For at styrke vores hær som reaktion på russisk aggression, skriver Sybiha.

Zelenskyj viste sig natten til tirsdag på beskedtjenesten Telegram i en video fra hans præsidentkontor. Ifølge det britiske medie The Guardian er det første gang siden invasionen af Ukraine, at Zelenskyj har vist tydeligt, at han befinder sig på kontoret.

Videoen af talen blev delt på Zelenskyjs egen Telegram-profil med en lille tilhørende tekstbid:

- Jeg bliver i Kyiv. På Bankova Street (adressen for det ukrainske præsidentkontor, red.). Jeg gemmer mig ikke. Og jeg er ikke bange for nogen som helst, skriver han.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.