- For abonnenter
Paven og russisk-loyal ærkebiskop fordømmer angrebet på Ukraine
Religiøse ledere støtter Ukraine og opfordrer Rusland til at stoppe krigen. Det kan have betydning, da religion også er en stor del af konflikten, siger en ekspert.
»De, der fører krig, glemmer menneskeheden. De tror på en djævelsk og pervers logik til våben – den fjerneste logik fra Guds.«
Sådan lød ordene fra pave Frans, da han i søndags prædikede foran Peterspladsen, der var fyldt med ukrainske flag. Støtten fra paven og fra en normalt russisk-loyal metropolit (i den romerskkatolske kirke titel for ærkebiskoppen i en kirkeprovins) i Kyiv, der også har taget afstand fra angrebet, er usædvanlig.
For selv om Vatikanet typisk i konfliktsituationer opfordrer til fred og samtale frem for krig, har pavens udtalelser og handlinger været markant mere direkte end normalt.