Fortsæt til indhold
International

Verden i sympati med Ukraine

Den 24. februar 2022 var dagen, da Rusland startede invasionen af Ukraine. Den russiske aggression blev hurtigt mødt af fordømmelse af verdensledere verden over. Verdens befolkninger var også på gaderne for at udtrykke deres utilfredshed. JP har samlet et udvalg af billeder fra sympatidemonstrationer verden over.

Norge

Olga Lietnieva, en ukrainsk kvinde på ferie i Norge, reagerer stærkt på udviklingen i Ukraine. Hun har lige talt med sin tante, der stadig befinder sig i Ukraine. Flere mennesker havde mødt op foran den russiske ambassade i Oslo. Foto: Heiko Junge/NTB

Sverige

Her er det demonstranter i Sverige foran den russiske ambassade i Stockholm. Foto: Claudio Bresciani/Ritzau Scanpix

Østrig

»Ukraine er vores hjem,« står der på en demonstrants skilt. Adskillige mennesker var dukket på foran Østrigs udenrigsministerium i Wien for at udtrykke sympati for Ukraine og fordømmelse af Putin. Foto: Alex Halada/AFP

Polen

Også i Polen var folk mødt talstærkt op for at fordømme Putins beslutning om at eskalere krisen. Her er det foran den russiske ambassade i Warszawa. Foto: Wojtek Radwanski/AFP

Bulgarien

Demonstranter i den bulgarske hovedstad, Sofia, var også i mødt op i fuldt flor for at fordømme Putin. Foto: Dimitar Kyosemarliev/AFP

Litauen

I Vilnius i det baltiske land Litauen samledes folk også til en demonstration. Foto: Petras Malukas/AFP

Grækenland

Ukrainere bosat i Grækenland var mødt op foran det russiske konsulat i Thessaloniki. »Stop krigen i Ukraine,« lyder kvindens opfordring på skiltet. Foto: Sakis Mitrolidis/AFP

USA

Kvinden her er tydeligt berørt under en demonstration foran Det Hvide Hus. Foto: Olivier Douliery/AFP
Scenerne var de samme på den amerikanske vestkyst. Her er det demonstranter i Studio City-kvarteret i Los Angeles i Californien. Foto: Robyn Beck/AFP
Flere russere bosat i området var også dukket op. Her er de i gang med at brænde deres eget flag. »Jeg skammer mig over at være russisk,« står der på skiltet ved siden af det brændende flag. Foto: Ringo Chiu/Ritzau Scanpix

Brasilien

Efterkommere af ukrainske immigranter deltog i en støttedemonstration for Ukraine i Prudentópolis i Parana-staten i Brasilien. Foto: Pilar Olivares
Flere demonstranter var mødt op i traditionel ukrainsk folkedragt. Foto: Pilar Olivares/Reuters

Chile

Ukrainske statsborgere var også troppet op med skilte foran den russiske ambassade i Santiago, Chile. Foto: Martin Bernetti/AFP

Australien

Demonstranter med russisk og ukrainsk baggrund afholdt en demonstration i Sydney mod den russiske invasion. »Sanktioner er ikke nok,« lyder budskabet på skiltet. Foto: Saeed Khan/AFP