FN: Seks af syv mennesker i verden føler utryghed

Usikkerhed øges i den "antropocæne epoke", hvor mennesket for første gang påvirker naturen mere end omvendt.

Artiklens øverste billede
- Klima, corona, krig, konflikt og sociale forhold skaber voksende usikkerhed, hedder det i rapporten. Foto: Paul Lorgerie/Reuters

Seks ud af syv mennesker i verden føler øget utryghed.

Det viser en ny rapport fra FN’s Udviklingsprogram, UNDP, der er offentliggjort tirsdag.

Rapporten viser, at det skaber frygt, at vi nu lever i en epoke, hvor menneskelig aktivitet truer med at ødelægge naturen mere end nogensinde før.

- Klima, corona, krig, konflikt og sociale forhold skaber voksende usikkerhed, hedder det i rapporten. Den bærer titlen ”Nye trusler mod den menneskelige sikkerhed i den antropocæne epoke”.

Antropocæn er en tidsalder, som er kendetegnet ved, at menneskets aktiviteter har mere indvirkning på naturen, vi lever i, end omvendt.

Rapporten viser, at følelsen af en grundlæggende tryghed og sikkerhed blandt folk er på et historisk bundniveau i næsten alle lande. Det gælder også de rige lande trods mange år med stærk socioøkonomisk udvikling.

– Til trods for en global rigdom, som er større end nogensinde før, er et flertal af mennesker bekymret for fremtiden. Denne bekymring er sandsynligvis blevet forstærket af pandemien, siger UNDP’s leder, Achim Steiner.

Han siger, at der søges uhæmmet økonomisk vækst, som fortsætter med at ødelægge naturen.

- Vi har behov for en udviklingsmodel, som tager udgangspunkt i beskyttelse af vores planet med nye, bæredygtige muligheder for alle, siger han.

FN anslår, at seks ud af syv mennesker på globalt plan følte usikkerhed allerede før coronapandemien.

Pandemien har nu påvirket alle og ramt alles velfærd, hvilket giver en akut følelse af frygt på verdensplan, siger FN. Der henvises til, at indikatorer for menneskelig udvikling er faldet drastisk i modsætning til under alle tidligere globale kriser.

Blandt andet er den forventede levealder på globalt plan faldet for andet år i træk. Ifølge FN rammer pandemien også skævt og forstærker eksisterende uligheder på kloden.

Blandt andet er det i størst grad kvinder, som har måttet tilpasse sig hjemmekontorer. Der har også været en kraftig forøgelse i volden mod kvinder.

Folk, som lever i urban fattigdom, rammes særligt hårdt af de helbredsmæssige og økonomiske følger af pandemien, hedder det videre.

/ritzau/dpa

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.