Rusland: Missilkonflikt er uundgåelig uden våbenaftale

Rusland foreslår aftale, der sikrer, at Rusland og Vesten ikke kan ramme hinanden med missiler.

Artiklens øverste billede
Kortrækkende missiler og mellemdistancemissiler var et særligt udestående emne efter INF-traktaten fra 1987, som forhindrede, at det tidligere Sovjetunionen og USA oprustede med atomare mellemdistanceraketter i Europa. Arkivfoto: AP Photo

En missilkonflikt mellem Rusland og USA er uundgåelig, hvis ikke der indføres nye aftaler om blandt andet opstilling af missiler.

Sådan lyder det torsdag fra Vladimir Ermakov. Han er en højtstående embedsmand fra det russiske udenrigsministerium.

Ermakovs udmelding kommer, dagen efter at USA og forsvarsalliancen Nato svarede på en række sikkerhedskrav fra Rusland. Rusland har blandt andet krævet, at der opstilles garantier for, at Ukraine aldrig bliver en del af Nato.

Svarene imødekom ikke Ruslands krav, sagde russerne onsdag. De har dog banet vej for dialog, lød det samtidig.

Og der er altså blandt andet brug for en aftale, der sikrer ”tilbageholdenhed” og ”forudsigelighed” i forhold til opstilling af missiler, siger Rusland.

- Vi insisterer fortsat på, at det er en prioritet at nå til enighed om, at der skal tages fat på problemerne på det her område. Ellers er en ny missilkrise uundgåelig, siger Vladimir Ermakov.

Blandt Ruslands sikkerhedskrav er, at Vesten ikke opstiller kort- og mellemdistancemissiler, der potentielt kan ramme Rusland.

Ifølge Ermakov er USA i øjeblikket ved at forberede sig på at opstille kort- og mellemdistancemissiler i Europa og i Asiens stillehavsregion.

I 1987 underskrev den tidligere amerikanske præsident Ronald Reagan og den daværende sovjetiske leder, Mikhail Gorbatjov, den såkaldte INF-traktat.

Den forhindrede, at det tidligere Sovjetunionen og USA oprustede med atomare mellemdistanceraketter i Europa.

Den amerikanske præsident, Joe Biden, har forlænget den nye Start-aftale med Rusland om at reducere arsenalerne af atomvåben. Det skete i begyndelsen af 2021, kort efter at Biden var blevet indsat.

Rusland er i øjeblikket på Vestens radar, fordi landet har opmarcheret over 100.000 soldater på grænsen til Ukraine.

Det frygtes, at Rusland har planer om at invadere Ukraine.

/ritzau/Reuters

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.