Rusland ser mulighed for mere dialog ud fra USA's svar

Rusland er skuffet over svar fra USA på krav om skriftlige sikkerhedsgarantier, men ser mulighed for dialog.

Kreml ser visse muligheder for fortsat dialog, efter at det har modtaget USA’s skriftlige svar på krav om sikkerhedsgarantier.

Men Rusland siger, at dets hovedkrav på sikkerhedsområdet ikke er imødekommet i Washington. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det er en måned siden, at Rusland fremsatte en række krav om sikkerhedsgarantier fra USA og Nato.

Rusland har krævet, at Nato trækker tropper og våben tilbage fra Østeuropa. Desuden skal blandt andet Ruslands nabolande Ukraine og Georgien, der er en tidligere sovjetrepublikker, udelukkes fra nogensinde at blive medlem af den vestlige forsvarsalliance.

Under et krisemøde i Genève fredag enedes den amerikanske udenrigsminister Antony Blinken og hans russiske modpart, Sergej Lavrov, om, at Washington skriftligt skulle imødekomme russernes spørgsmål og krav.

I en reaktion på svarerne, som Moskva fik overdraget onsdag, siger den russiske regerings talsmand, Dmitrij Peskov, torsdag, at svarene ikke har imødekommet Ruslands krav eller synspunkter. Og at der ikke er blevet udvist vilje til at tage russernes bekymringer i betragtning.

Men han tilføjer, at det tager tid at analysere svarene. Han siger, at dokumenterne nu ligger hos præsident Vladimir Putin.

Lavrov siger også, at USA ikke er kommet med et positivt svar.

Rusland har placeret op mod 100.000 soldater i nærheden af Ukraines grænse, og situationen er spændt.

Det amerikanske svar blev overleveret af USA’s ambassadør i Moskva, John Sullivan onsdag.

USA’s Antony Blinken holdt kort efter en pressekonference. Her fastslog han, at USA ikke vil offentliggøre indholdet i det amerikanske svar.

/ritzau/Reuters

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.