Kreml har skrevet oppositionsleder Navalnyj på terrorliste

Den russiske oppositionsleder Aleksej Navalnyj er blevet opført på myndighedernes liste over terrorister.

Artiklens øverste billede
Den fængslede russiske oppositionsleder Aleksej Navalnyj er blevet opført på myndighedernes liste over terrorister og ekstremister. Arkivfoto: Tatyana Makeyeva/Reuters

Den fængslede russiske oppositionsleder Aleksej Navalnyj er blevet opført på de russiske myndigheders liste over terrorister og ekstremister.

Den 14. januar terrorstemplede Rusland to af Navalnyjs nærmeste rådgivere, Leonid Volkov og Ivan Zjdanov.

Nu er Navalnyj selv blevet opført på listen. Den udarbejdes af det russiske finanstilsyn Rosfinmonitoring.

Ud over Navalnyj er yderligere ni af hans rådgivere og støtter blevet opført på listen. Det oplyser hans egen antikorruptionsbevægelse, FBK.

FBK blev sidste år skrevet på listen over ekstremistiske organisationer.

På terrorlisten er Navalnyj sidestillet med højreekstreme nationalister og udenlandske terrororganisationer som Islamisk Stat (IS).

Navalnyj blev fængslet for et år siden. Han blev anholdt, da han vendte tilbage til Rusland efter et ophold i Berlin. Her var han blevet behandlet efter at have overlevet en forgiftning.

De tyske læger og laboratorier i Frankrig og Sverige konstaterede, at han var forgiftet med stoffet Novichok.

I fængslet afsoner Navalnyj en dom på to og et halvt år. En straf, som han fik ved en retssag, der anses for at være en iscenesat politisk motiveret proces, som skulle tvinge ham væk fra den politiske scene.

Navalnyj beskylder den russiske ledelse for at stå bag forgiftningen af ham.

Navalnyj siger, at han ikke fortryder, at han for et år siden vendte tilbage til Rusland. I et opslag på det sociale medie Instagram skrev han midt i denne måned - efter et år i fængslet - at han ikke ville handle anderledes, hvis han kunne.

- Jeg fortryder det ikke et sekund. Efter at have afsonet mit første år i fængsel vil jeg gerne gentage, hvad jeg råbte til dem, der var samlet uden for retssalen, da jeg blev kørt væk: Vær ikke bange for noget, skrev den mest udtalte kritiker af præsident Vladimir Putin.

/ritzau/Reuters

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.