Ambassadør: Konfliktvante ukrainere tager spændinger med ro

Der er ingen tegn på panik eller krigsfrygt blandt ukrainere trods russisk oprustning, mener dansk ambassadør.

Artiklens øverste billede
Udenrigsminister Jeppe Kofod (i midten) var i weekenden sammen Danmarks ambassadør i Ukraine, Ole Egberg Mikkelsen (lige til højre for Kofod), i det østlige Ukraine. Ukrainerne tager spændinger med ro, lyder det fra den danske ambassadør. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Mens Vesten frygter for en russisk invasion af Ukraine, tager ukrainerne selv situationen med ophøjet ro.

Det fortæller Ole Egberg Mikkelsen, Danmarks ambassadør i Ukraines hovedstad, Kijev.

- Som fremmed iagttager er det slående, hvor rolige og fattede ukrainerne håndterer den her situation.

- Der er ingen tegn overhovedet på panik eller krigsfrygt. Folk passer deres arbejde og lever det daglige liv, som de plejer, siger han.

Han sammenligner tilgangen med en berømt plakat fra Storbritannien under Anden Verdenskrig med ordene ”Keep Calm and Carry On”.

- Man skal tage det roligt og fortsætte sin daglige gerning. Det er det allerbedste, man kan gøre i den nuværende situation. Og det er det, ukrainerne gør, siger Ole Egberg Mikkelsen.

Rusland har den seneste tid oprustet militært med titusinder af soldater ved Ukraines grænse.

Men Ukraine og Rusland har været i væbnet konflikt siden 2014, hvor Rusland besatte dele af i Østukraine og halvøen Krim.

Derfor er ukrainerne vant til konflikten ifølge den danske ambassadør. Og det er formentlig medvirkende til, at de tager situationen så roligt, mener han.

Ifølge Ole Egberg Mikkelsen er der dog en bekymring under overfladen for, hvad der kan ske. Det kommer til udtryk ved, at mange melder sig klar til at forsvare landet.

- Mange ukrainere er klar over, at hvis det skulle komme til en konflikt, så vil ukrainerne være alene på slagmarken. Det er jo ikke et Nato-land. Mange melder sig til det, der svarer til hjemmeværnet hernede.

- Vi kan se en meget kraftig stigning, hvor folk fra alle dele af samfundslivet melder sig under fanerne og får våbentræning. Generelt fornemmer jeg en meget stærk vilje til at forsvare Ukraine, hvis det skulle blive til en konflikt, siger han.

Vesten har i forvejen varslet sanktioner og konsekvenser for Rusland, hvis landet angriber Ukraine. Men ved en eventuel væbnet konflikt regner ukrainerne med at stå alene.

- Der er en meget nøgtern erkendelse, når man taler med ukrainske beslutningstagere, at hvis det skulle komme til en væbnet konflikt, så er ukrainerne alene på slagmarken.

- Men man vil stadig gerne have støtte – materiel støtte, politisk støtte og diplomatisk støtte, siger Ole Egberg Mikkelsen.

Rusland har gentagne gange afvist at have planer om at angribe Ukraine trods signaler om det modsatte.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.