Olaf Scholz: Russisk aggression kan stoppe Nord Stream 2

Tysklands forbundsregering er ved at stramme kurs over for Moskva under konflikten omkring Ukraine.

Artiklens øverste billede
Efter drøftelser med Nato's generalsekretær, Jens Stoltenberg, tirsdag har den tyske forbundskansler, Olaf Scholz, antydet, at russisk aggression vil stoppe Nord Stream 2. Foto: Hannibal Hanschke/Ritzau Scanpix

Tyskland vil overveje at stoppe gasledningen Nord Stream 2, hvis Rusland angriber Ukraine. Det signalerede den tyske forbundskansler Olaf Scholz tirsdag, da hans regering kom under pres for at indtage en hårdere linje over for Moskva.

Scholz havde drøftelser med Nato’s generalsekretær, Jens Stoltenberg, i Berlin om de næste træk. Det sker, efter at Rusland og vestlige lande har ført forhandlinger om krisen omkring Ukraine uden et gennembrud.

Scholz har tidligere sagt, at Tyskland er åbent over for sanktioner i tilfælde af et russisk angreb på Ukraine med alting på bordet. Det omfatter også Nord Stream 2, der skal bringe russisk gas til Vesteuropa.

Scholz-regeringen er blevet beskyldt for at sende blandede signaler om gasledningen ved at kalde den et privat kommercielt projekt, som ikke bør omfattes af sanktioner.

Den tyske forsvarsminister, Christine Lambrecht, har sagt, at gasledningen, som endnu ikke er taget i brug, bør holdes ude af konflikten.

- Vi er nødt til at løse konflikten, og vi er nødt til at løse det ved forhandlinger. Det er den mulighed, vi har for øjeblikket, og det skal vi gøre i stedet for at trække en forbindelse til et projekt, som ikke har nogen forbindelse til denne konflikt.

Det har forsvarsministeren sagt til tyske medier.

Den tyske udenrigsminister, Annalena Baerbock, sagde tirsdag efter et møde med sin russiske modpart, Sergej Lavrov, i Moskva, at det er vanskeligt ikke at opfatte Ruslands militære mobilisering ved Ukraines grænser som ”en trussel”.

Lavrov lagde under mødet med Baerbock vægt på, at Nord Stream 2 vil styrke Tysklands og Europas ”energisikkerhed”. Han sagde, at Moskva i mødet med Baerbocks delegation havde lagt vægt på, at det var ”undergravende” at politisere Nord Stream 2 projektet.

Scholz leder de tyske socialdemokrater i SPD, som historisk har været tættere på Rusland end de andre store tyske partier. Tyskland kæmper for at få skabt mere sikkerhed for landets energiforsyninger, da det er ved at afvikle kulkraft og atomenergi.

Modstandere af Nord Stream 2, deriblandt Ukraine og USA, siger, at gasledningen vil gøre Europa for afhængigt af Rusland.

Scholz understregede tirsdag, at alt vil være åbent for diskussion, hvis det kommer til en militær intervention i Ukraine.

EU’s udenrigspolitiske chef, Josep Borrell, har sagt, at en godkendelse af Nord Stream 2 afhænger af en potentiel konflikt med Rusland omkring Ukraine.

/ritzau/Reuters

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.