Navalnyj et år efter anholdelse: Jeg fortryder intet

Aleksej Navalnyj blev anholdt den 17. januar 2021, da han vendte tilbage til Rusland efter en forgiftning.

Artiklens øverste billede
Navalnyj blev anholdt, da han 17. januar 2021 vendte tilbage til Rusland, efter at han var blevet behandlet i Tyskland som følge af en forgiftning. Arkivfoto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix

Den russiske regeringskritiker Aleksej Navalnyj fortryder på ingen måde, at han for præcis et år siden vendte tilbage til Rusland.

Det skriver han mandag i et opslag på det sociale medie Instagram.

Navalnyj blev anholdt, da han 17. januar 2021 vendte tilbage til Rusland, efter at han var blevet behandlet i Tyskland som følge af en forgiftning.

- Jeg fortryder det ikke et sekund.

- Efter at have afsonet mit første år i fængsel vil jeg gerne gentage, hvad jeg råbte til dem, der var samlet uden for retssalen, da jeg blev kørt væk: Vær ikke bange for noget, skriver Navalnyj mandag.

45-årige Navalnyj er den mest prominente oppositionspolitiker i Rusland og en udtalt kritiker af præsident Vladimir Putin.

Han blev forgiftet om bord på et russisk passagerfly i august 2020.

Han fik det så dårligt, at flyet måtte nødlande, så han kunne blive behandlet på et hospital. Efterfølgende blev han bragt til behandling på et hospital i Berlin, hvor læger fandt spor af en nervegift.

FN-eksperter har konkluderet, at Rusland stod bag angrebet mod Navalnyj.

Navalnyj afsoner en dom på to et halvt år i et fængsel lidt uden for Moskva.

Hans fængsling og den russiske regerings efterfølgende opgør med oppositionen har ført til hård kritik og sanktioner fra Vesten.

Navalnyj fik i efteråret en EU-pris - Sakharovprisen - for sin frihedskamp i Rusland. EU-Parlamentets daværende formand, David Sassoli, forklarede dengang, hvorfor netop Navalnyj endte som modtageren af prisen.

- Han har konsekvent kæmpet mod korruptionen under Vladimir Putins styre.

- Og gennem de sociale medier og politiske kampagner har Navalnyj bidraget til at afsløre overgreb og mobilisere støtte fra millioner af mennesker i hele Rusland. For dette blev han forgiftet og senere fængslet, sagde David Sassoli.

David Sassoli døde i sidste uge efter at have været indlagt i over to uger.

/ritzau/AFP

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.