Nato har sendt fartøj til Østersøen syd for Bornholm

Nato har sendt et krigsskib til Østersøen for at udvise nærvær og solidaritet med alliancen, siger talsmand.

Artiklens øverste billede
Forsker i militærstrategi Magnus Christiansson fortæller til Aftonbladet, at Nato med generalsekretær Jens Stoltenberg (på billedet) har ”tilpasset sig Ruslands aggressive og uforudsigelige” handlemåde. Derfor foretager Nato i stigende grad flere øvelser i Østersøen. Arkivfoto: Fred Tanneau/Ritzau Scanpix

Forsvarsalliancen Nato har sendt det hollandske fartøj ”HNLMS Rotterdam” til Østersøen syd for Bornholm.

Det skriver den svenske avis Aftonbladet.

- Vi er der for at udvise nærhed og solidaritet med hele alliancen, siger en talsmand for Nato til avisen.

Krigsskibet, der tilhører den hollandske flåde, sejlede lørdag gennem Øresund og befinder sig nu i østersøområdet syd for Bornholm.

”HNLMS Rotterdam” er flagskibet i Natos maritime styrke Standing Nato Maritime Group 1 (SNMG1). Det er blandt andet bygget til helikopteroperationer.

Ifølge den vestlige forsvarsalliance er skibet på plads for at overvåge situationen i området.

- Det er en planlagt udsendelse.

- Styrken står altid til rådighed til at udføre forsvarsopgaver lige fra øvelser til missioner, siger Nato-talsmanden til Aftonbladet.

Ifølge Magnus Christiansson, der forsker i militærstrategi ved Försvarshögskolan i Sverige, er det ikke usædvanligt, at Nato er til stede i østersøområdet.

Men tidspunktet for udsendelsen kan ifølge ham kædes sammen med den spændte sikkerhedssituation i Europa, hvor Rusland har mobiliseret styrker ved Ukraines grænse og krævet, at Nato ikke godkender flere medlemslande.

Magnus Christiansson fortæller til Aftonbladet, at Nato har ”tilpasset sig Ruslands aggressive og uforudsigelige” handlemåde. Derfor foretager Nato i stigende grad flere øvelser i Østersøen.

Onsdag i sidste uge sejlede tre russiske landgangsfartøjer ind i Østersøen via Danmark, hvorpå Sverige besluttede at optrappe sin militære tilstedeværelse på øen Gotland, skriver den svenske avis.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.