Kina: Vi skaber ikke gældsfælder for afrikanske lande

Det er spekulationer, som fremsættes ud fra en politisk dagsorden, siger Wang Yi, Kinas udenrigsminister.

Artiklens øverste billede
Den nye Kipevu Olieterminal i Mombasa er en del af Kinas mange investeringer i Kenya. Kinas udenrigsminister, Wang Yi, afviste torsdag vedholdende beskyldninger om, at Beijing hjælper afrikanske lande for at narre dem ind i gældsfælder ved at tilbyde dem massive lån. Foto: AFP

Kinas udenrigsminister, Wang Yi, afviste torsdag vedholdende beskyldninger om, at Beijing hjælper afrikanske lande for at narre dem ind i gældsfælder ved at tilbyde dem massive lån.

Den kinesiske minister siger, at idéen er et ”narrativ”, som kommer fra modstandere af dem, som bekæmper fattigdom.

Wang fremsatte udtalelserne inden han skulle rundt og se store infrastrukturprojekter i Kenya - betalt af kinesiske lån.

Kinas mange store udlån til Afrika er ”et fælles gode” og ikke en strategi, som skal give Kinas muligheder for at få diplomatiske og kommercielle indrømmelser, lyder det.

- Det er simpelt hen ikke fakta. Det er spekulationer, som fremsættes ud fra en særlig politisk dagsorden, siger Wang, som talte til journalister i den kenyanske havneby Mombassa.

- Det er narrativ, som er skabt af dem, som ikke ønsker at se udvikling i Afrika. Hvis der er nogen fælder, så er det fattigdom og underudvikling.Kinas er Afrikas største handelspartner med direkte handel for over 170 milliarder euro (1265 milliarder kroner) i 2019.

Kinas omfattende ”Belt and Road-initiativ”, der også omtales som den ”nye silkevej”, er ofte blevet beskyldt for være en skjult ”gældsfælde”, som skal hjælpe kinesiske selskaber. Det går ud på at vinde frem og forbedre de strategiske muligheder i blandt andet Afrika og Asien.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har sagt, at fattige lande har brug for ”bedre tilbud end kinesiske investeringer”.

/ritzau/AFP

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen