Brasiliens præsident er blevet indlagt med smerter i maven

Præsident Jair Bolsonaro har været indlagt flere gange, siden han blev stukket i maven ved et angreb i 2018.

Artiklens øverste billede
Jair Bolsonaro blev stukket i maven under præsidentvalgkampen i 2018. Han er siden blevet indlagt flere gange. Arkivfoto: Adriano Machado/Reuters

Brasiliens præsident, 66-årige Jair Bolsonaro, er mandag blevet indlagt i storbyen São Paulo med smerter i maveregionen.

Det skriver præsidenten på Twitter.

Bolsonaro har været indlagt flere gange siden et knivangreb i 2018. Her blev han stukket i maven i forbindelse med præsidentvalgkampen.

Det skal nu undersøges, om der er brug for en operation, skriver Bolsonaro.

Hans læge Antonio Luiz Macedo, der opererede Bolsonaro efter angrebet for lidt over tre år siden, vil hurtigst muligt flyve til São Paulo for at undersøge præsidenten. Det siger han mandag til det brasilianske nyhedsmedie UOL.

Den brasilianske tv-station Globo har vist billeder af præsidenten fra mandag klokken 01.30 lokal tid. Her ses Bolsonaro stige ud af sit præsidentfly.

Han blev efterfølgende transporteret til Vila Nova Star-hospitalet i São Paulo.

Bolsonaro blev indlagt cirka klokken 03.00 natten til mandag, oplyser han.

I juli blev Bolsonaro behandlet i fire dage for problemer i maveregionen. Han er i alt blevet opereret i maven fire gange siden episoden i 2018.

Da angrebet skete, var han ved at føre valgkamp i byen Juiz de Fora i det sydøstlige Brasilien. Han blev stukket i maven og fik svære indre skader.

Tv-optagelser fra Globo viste, at Jair Bolsonaro red på skuldrene af politiske tilhængere, da han pludselig skreg af smerte.

Ved overfaldet mistede Bolsonaro meget blod, og han måtte to timer på operationsbordet, før lægerne kunne meddele, at hans tilstand var stabil.

En dengang 40-årig mand, Adelio Bispo de Oliveira, blev kort tid efter anholdt for angrebet. Han blev senere vurderet til at være for mentalt syg til at kunne retsforfølges. Han er dog fængslet på ubestemt tid.

Den højreorienterede Bolsonaro blev valgt som ny brasiliansk præsident 28. oktober 2018 - knap to måneder efter angrebet - og indsat 1. januar 2019.

Han har i sin tid som præsident blandt andet fået kritik for racistiske udtalelser og for at tale nedsættende om homoseksuelle og kvinder.

Han har også nedtonet alvorligheden af den nuværende coronapandemi. Han har blandt andet talt imod brugen af mundbind og nedlukninger.

Brasilien har registreret over 600.000 coronarelaterede dødsfald i løbet af pandemien. Det er næstflest i verden - kun overgået af USA.

Målt i forhold til indbyggere er det 14.-flest i verden med omkring 2900 dødsfald per en million indbyggere. Til sammenligning svarer Danmarks coronadødstal på 3287 til cirka 565 dødsfald per en million indbyggere.

/ritzau/Reuters

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.