Domstol har forlænget straf til russisk historiker til 15 år

Historikeren Jurij Dmitrijev, som afdækker stalintidens forbrydelser, har fået hævet sin straf med to år.

Artiklens øverste billede
Den 65-årige Dmitrijev er lokal leder af menneskerettighedsgruppen Memorial i Karelia-regionen, som myndighederne har taget skridt til at forbyde. Han har især afdækket, hvad der skete under Stalin-regimets udrensninger og politiske forfølgelser. Foto: Anton Vaganov/Ritzau Scanpix

En russisk domstol har mandag forlænget en fængselsstraf på 13 år til 15 år for en fremtrædende Gulag-historiker, Jurij Dmitrijev.

Ifølge hans tilhængere bliver han straffet for at have afdækket massegrave og andre rædsler fra sovjetæraen.

Dmitrijev blev i 2020 idømt 13 års fængsel. Det skete ved en stærkt omdiskuteret retssag.

Den 65-årige historiker er også lokal leder af menneskerettighedsgruppen Memorial i Karelia-regionen. Her har han arbejdet med at afdække den undertrykkelse, der fandt sted i Sovjetunionen.

Rusland har taget skridt i retning af at forbyde Memorial. Statsanklagere beskylder gruppen for at være en såkaldt udenlandsk agent.

Jurij Dmitrijev har især afdækket, hvad der skete under Stalin-regimet. Blandt andet udrensninger og politiske forfølgelser.

Han er blevet fængslet for en kontroversiel dom. I den blev han kendt skyldig i at have misbrugt sin adoptivdatter seksuelt. Han nægter sig skyldig.

Oprindeligt blev han idømt tre og et halvt års fængsel. Efter planen skulle han have været løsladt i november 2020, hvor han havde afsonet den oprindelige straf.

Men få uger inden greb en domstol ind. Den besluttede, at der skulle lægges ti år oven i straffen.

Mandag imødekom en lokal domstol så anklagemyndighedens krav om yderligere at forlænge af straffen.

- 15 år til Jurij Dmitrijev, skriver Memorial på Twitter.

Straffen skal afsones i en særligt sikret straffekoloni. Det oplyser hans advokat til nyhedsbureauet Reuters.

Advokaten tilføjer, at de vil anke afgørelsen.

På forhånd har Ruslands højesteret afvist at behandle sagen.

Ifølge Memorial er anklagerne mod Dmitrijev grundløse.

USA’s ambassade i Moskva kritiserede sidste år dommen mod ham i skarpe vendinger. Ambassaden kalder det et tilbageskridt for menneskerettigheder. Samt et tilbageskridt for sandheden om Ruslands historie.

/ritzau/AFP

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.