25 klimatopmøder – har det overhovedet hjulpet noget?
Selv om der er afholdt 25 globale klimatopmøder, er udledningen af drivhusgasser fortsat med at stige i stort set samme tempo, mængden af CO₂ i atmosfæren er kun gået op, og temperaturen på kloden er steget. Mange spørger sig selv, om det overhovedet har hjulpet noget.
Hver gang FN indkalder til klimatopmøde, strømmer politikere, forskere, interesseorganisationer og medier til. I tusindvis – nogle gange titusindvis. Uanset om det foregår på Bali i Indonesien, i Sydafrika, i Argentina, Indien, Marokko eller i København.
Der har hidtil været afholdt 25 COP-møder under Klimakonventionen, og det kommende møde i Glasgow…