Tysk valg for den uindviede: Det skal du vide om det tyske valg

Søndag skal tyskerne sætte deres kryds på stemmesedlerne og vælge en ny kansler efter 16 år med Angela Merkel i spidsen.

Dermed bliver det afgjort, hvem der skal lede vores nabo mod syd.

Valget står mellem tre kanslerkandidater - Armin Laschet fra CDU/CSU, SPD’s Olaf Scholz og Annalena Baerbock fra partiet De Grønne. Efter de nylige meningsmålinger at dømme ser det dog ud til, at det reelt kun bliver en kamp mellem de to store partier CDU og SPD.

Ifølge en meningsmåling lavet for den tyske tv-station ZDF torsdag står SPD til 25 pct. af stemmerne, mens CDU og søsterpartiet CSU følger tæt efter med 23 pct. De Grønne stod i målingen til at få 16,5 pct. af stemmerne.

Jyllands-Posten har talt med lektor i politik og forvaltning på Roskilde Universitet Flemming Juul Christiansen, om hvad man som uindviet til tysk politik bør vide før valget søndag.

Uanset hvad der sker, kan det at forme en regering blive en proces med lange forhandlinger og svære kompromiser, fordi der er så mange koalitionsmuligheder i spil.

»Det er et stort valg, fordi det afslutter æraen af Angela Merkel efter 16 år. Hun er en af de helt store kanslere i tysk historie Hun har på den ene side været altdominerende, fordi hun har formået at bringe CDU til sejr igen og igen. Men partiet har måske også flyttet sig under hende, og det er ikke oplagt, om den form for konservatisme, som partiet stod for, før hun kom til, er levedygtig i dag,« siger Flemming Juul Christiansen.

Grundlæggende peger Flemming Juul Christiansen på, at nøglen til at vinde valget for hver af de store partier ligger i at kunne tilbyde den konsensussøgende politiske stabilitet, som de tyske vælgere traditionelt efterspørger. Særligt efter 16 år under Merkels ledelse.

»Der er andre lande, hvor man kan vinde på budskaber om forandring. I Tyskland vinder man typisk et valg på et budskab om stabilitet,« siger Flemming Juul Christiansen.

Hvorfor er det tyske valg vigtigt for danskere?

»Tyskland er Danmarks største nabo, og EU’s største land indbyggermæssigt. Historisk gennem hele forbundsrepublikkens historie har Tyskland været et meget veletableret demokrati. På en måde er de en garant for den demokratiske orden, som EU har, og som Europa og vi i Danmark lever efter,« siger Flemming Juul Christiansen.

»Der har Merkel har været pro-europæisk og stået for den linje, som Tyskland har repræsenteret historisk. Det tror jeg også en ny kansler vil gøre, men det er selvfølgelig vigtigt, hvordan man agerer i forhold til EU. Om man vil køre en pro-europæisk linje i samarbejde med Frankrig, eller om man vil køre en tysk enegang på nogle punkter«.

Hvad er anderledes ved dette valg?

»I gamle dage ville man kalde CDU og SPD for den store koalition. Langt op i 1970’erne havde disse to partier over 90 procent af stemmerne tilsammen, og til dette valg ser det ud til, at de samlet kommer til at ligge under 50 pct. Det vil være første gang nogensinde og er et udtryk for en overordnet udvikling af det tyske partisystem, som vi også ser i de andre lande.«

Ligesom det har været tendensen i dansk politik, betyder de klassiske forskelle mellem sociale grupper ifølge Flemming Juul Christiansen mindre for, hvordan folk stemmer, mens de værdipolitiske spørgsmål betyder mere.

»De klassiske store massepartier, der blev etableret for længe siden, og som er baseret på forskellige sociale gruppers opbakning, er blevet erstattet af nyere politiske strømninger, der i stedet handler om emner som klima eller værdipolitiske spørgsmål som indvandring,« siger Flemming Juul Christiansen med hentydning til De Grønne og det nationalkonservative parti AFD, der er de to nyeste partier på den tyske politiske arena.