USA's demokrater vil tøjle præsidentens magt

Fire år med Donald Trump i Det Hvide Hus har fået Demokraterne til at foreslå mindre magt til præsidenten.

Artiklens øverste billede
Demokraternes formand i Repræsentanternes Hus i USA, Nancy Pelosi, har fremlagt et forslag, der vil tøjle præsidentens magtbeføjelser. Arkivfoto: Tom Nicholson/Reuters

De demokratiske politikere i Kongressen i Washington D.C. forsøger at begrænse magten for USA’s præsident.

Demokraterne i Repræsentanternes Hus, det ene kammer i Kongressen, har fremsat et lovforslag, der skal tøjle præsidentens magtbeføjelser.

Politikerne siger, at det er en reaktion på, hvordan Donald Trump, den forrige præsident, forvaltede embedet.

Nancy Pelosi, formand for Repræsentanternes Hus, og parlamentarikeren Adam Schiff har fremsat forslaget, der hedder ”Lov om beskyttelse af demokratiet”.

Det vil ifølge forfatterne genoprette magtbalancen mellem den udøvende og den lovgivende del af regeringen.

Blandt forslagene er en begrænsning, når det gælder præsidentens ret til at benåde dømte personer.

Det skal ikke være muligt at benåde personer, som er dømt for at lægge hindringer i vejen for Kongressens arbejde.

Det skal heller ikke være muligt for en præsident at benåde sig selv. Der skal strammes op på tiltag, der skal hindre udenlandsk indblanding i valg.

Lovforslaget vil også øge beskyttelse af whistleblowers.

Det vil beskytte generalinspektørers uafhængighed, og det vil øge Kongressens indsigt i brug af krisedeklarationer.

Da Trump var præsident, fyrede han adskillige generalinspektører.

De har blandt andet til opgave at bekæmpe korruption i føderale kontorer.

Han udskrev også flere gange nationale krisedeklarationer.

Det gjorde han blandt andet i forbindelse med migranter ved grænsen til Mexico. Det åbnede for, at han kunne overføre penge fra militæret til bygning af den grænsemur, han havde lovet sine vælgere.

Lovforslagets videre skæbne er ikke klar. Demokraterne har et lille flertal i Repræsentanternes Hus.

Republikanerne i forsamlingen står bag Trump og har stemt imod de to rigsretssager, der blev rejst mod Trump.

Reuters har forsøgt at få en kommentar fra republikanerne til lovforslaget, men uden held.

/ritzau/Reuters

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.