Rusland lukker ned for opposition forud for tre dages valg

Oppositionen prøver febrilsk at udfordre Putins regeringsparti, men russisk valg bliver uden stor spænding.

Russerne begynder fredag at stemme til et tre dages parlamentsvalg, hvor i alt 450 pladser i det russiske underhus, Statsdumaen, er på spil.

Forud for valget ligner det unægteligt, at det bliver en sejr til regeringspartiet, Forenet Rusland, der har været med til at sikre præsident Vladimir Putin magten i to årtier.

Det skyldes, at den russiske regering har ryddet feltet for mange af sine rivaler.

Således er flere oppositionspolitikere i fængsel, tilbageholdt eller også har de ikke fået lov til at stille op.

I mellemtiden er det ene uafhængige medie efter det andet blevet lukket ned de seneste måneder.

Oppositionsleder Aleksej Navalnyj forsøger fra fængslet at promovere en app, der kan pege vælgerne i retning af opstillede kandidater, der ikke har tilknytning til Putin, men som har størst chance for at blive valgt ind.

Hvorvidt taktikken i sidste ende vil få indvirkning på resultaterne, står i det uvisse.

Fra sin straffelejr øst for Moskva har Navalnyj været i stand til at sende beskeder ud til sine tilhængere, hvor han opfordrer dem til at stå sammen mod Putins ”korrupte regime”.

Forenet Rusland kæmper med historisk lav tilslutning, da mange af russerne er frustrerede over faldene indkomster og sociale problemer.

Russiske meningsmålinger viser, at 30 procent har tænkt sig at stemme på regeringspartiet. Ved sidste valg i 2016 viste målingerne en vælgertilslutning på 40 til 45 procent.

Dog er det stadig forventet, at partiet kan bevare sit flertal, og det reelle spørgsmål er, hvor mange mandater oppositionen kan samle sammen.

Der stiller en lille håndfuld partier op, som allerede i dag er repræsenteret i parlamentet. Deres ideologier og holdninger har flere overlap med Forenet Ruslands.

Det gælder Kommunistpartiet, der håber at kunne opnå flere mandater, og det nationalistiske LDPR-parti.

Statsforsker Andrei Kolesnikov fra Carnegie Center i Moskva siger, at en udbredt opfattelse blandt russerne er, at hele valget er fuldstændig meningsløst.

- I Rusland får du ikke serveret valgmuligheder på et menukort. Det er en ja-afstemning, siger han.

/ritzau/dpa

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.