Von der Leyen vil hindre ny pandemi med sundhedsunion

- Vi arbejder på en europæisk sundhedsunion - også for verdens skyld, siger EU-Kommissionens formand.

Artiklens øverste billede
Der er behov for en europæisk sundhedsunion, mener kommissionsformand Ursula von der Leyen, som onsdag holder sin årlige tale om unionens tilstand. Foto: Yves Herman/Pool/AFP

Coronapandemien har vist, at der er behov for en europæisk beredskabsmyndighed inden for sundhed.

Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, onsdag i sin tale ”Unionens tilstand 2021”. Talen sætter kursen for det kommende års arbejde i EU.

- Jeg foreslår en ny mission. En sundhedsberedskabsmission for hele EU, som skal bakkes op af en investering på 50 milliarder euro inden 2027.

- Vi arbejder på en europæisk sundhedsunion - også for verdens skyld. Vi har vist, at vi er bedst, når vi arbejder sammen, siger hun.

Hun uddyber, at sundhedsberedskabet skal sørge for, at en sygdom, der opstår lokalt, aldrig igen bliver til et globalt problem, som det skete med coronavirusset.

Det nye sundhedsberedskab kaldet Hera bliver formelt præsenteret af EU-Kommissionen torsdag. Der er imidlertid allerede flere detaljer ude om dets funktion.

Konkret skal det styrke EU’s mulighed for at opdage, forhindre og hurtigt reagere, når der opstår nødsituationer, der gælder på tværs af landegrænser, inden for sundhedsområdet.

Det får også til at opgave at udvikle, producere og fordele eksempelvis vacciner og andre værktøjer til at modarbejde sygdomme.

USA har et lignende agentur, som gjorde, at USA var hurtigere ude af starthullerne på vaccineområdet end EU, da coronavirusset bredte sig til hele verden, og det nye EU-beredskab er inspireret af den amerikanske pendant.

EU-Kommissionen håber, at beredskabet kan være oppe at køre allerede fra begyndelsen af næste år.

Sundhedspolitikken har ellers generelt været et område, hvor EU har blandet sig uden om og ladet medlemslandene selv tage ansvar.

Men coronapandemien har altså overbevist EU-toppen om, at der er brug for mere samarbejde på området.

Ifølge von der Leyen er EU efterhånden godt ude på den anden side af pandemien, fordi medlemslandene har samarbejdet.

- En pandemi er en maraton, ikke en sprint. Vi følger videnskaben, vi har leveret til Europa og resten af verden. Vi er lykkedes, fordi vi gjorde det på den europæiske måde, siger hun.

Hun tilføjer, at det ikke er tid til at læne sig tilbage. Det vigtigste er nu at få mere gang i den globale vaccinationsindsats, så det ikke kun er i Europa, at vi er godt med.

EU har derfor doneret 200 millioner ekstra vaccinedoser til lande, som ikke er i EU.

For nylig kunne EU-Kommissionen meddele, at 70 procent af den voksne befolkning i EU er færdigvaccineret.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.