Ekspert om droneangreb: USA havde behov for at vise handlekraft

USA's droneangreb på Islamisk Stat natten til lørdag er kun begyndelsen på en langvaring eskalering mellem de to parter, vurderer Peter Viggo Jakobsen.

Artiklens øverste billede
Droneangrebet blev udført af en type, der ikke kan ses fra landjorden (over-the-horizon). Arkivfoto: US Air Force/Wikimedia Commons

Det amerikanske militær angreb natten til lørdag dansk tid en planlægger fra Islamisk Stat Khorasan med en drone.

Ifølge de indledende meldinger var angrebet succesfuldt. Målet blev dræbt, og der er ikke rapporter om sårede civile.

Ifølge professor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen var det kun et spørgsmål om tid, før USA rettede et angreb mod Islamisk Stat efter selvmordsbombeangrebet i Kabul torsdag, der kostede snesevis af mennesker livet heriblandt også amerikanske soldater.

»Det er indlysende, at USA har et akut behov for at vise handlekraft lige nu ved at slå igen mod Islamisk Stat,« pointerer Peter Viggo Jakobsen.

Vi tilgiver ikke. Vi glemmer ikke. Vi vil jagte jer. Og I kommer til at betale

Joe Biden, USA's præsident

Han mener ikke, at angrebet i nat, der kun ramte en enkelt mand fra Islamisk Stat, var en begrænset succes i lyset af de mange ofre ved lufthavnen i Kabul.

»Man skal huske på, at USA ikke kan tillade sig at lade angreb gå ud over civile. Det ville udløse et ramaskrig. Men nu har USA vist, at man kan slå igen og ramme hvem som helst. Det var hele pointen,« siger Peter Viggo Jacobsen.

Ifølge professoren ved Institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet er USA’s angreb kun den første eskalering af en forventeligt lang serie af træfninger mellem USA og Islamisk Stat i den kommende tid. Ikke mindst fordi han vurderer, at IS kun venter på at finde den næste anledning til at angribe USA.

»Og USA vil tilsvarende gå til modangreb, når de kan være sikre på kun at ramme terrororganisationen,« lyder vurderingen fra Peter Viggo Jacobsen.

Han mener, at droneangrebet blev udført af en type drone, der ikke kan ses fra landjorden og derfor var et sikkert våben i forhold til andre dronetyper, der lettere ville kunne skydes ned.

Når man ikke anvender missiler fra ubåde, som i Irak-krigen, handler det om, at det ville være som at skyde gråspurve med kanoner. Sprængladningerne her er meget større og ville forårsage meget større skade med risiko for også at ramme civile.

Droneangrebet mod Islamisk Stat kom under et døgn efter, at Joe Biden torsdag i en stærkt forsinket tv-tale lovede den amerikanske befolkning, at han ville angribe terroristerne og stille dem til regnskab.

»Vi tilgiver ikke. Vi glemmer ikke. Vi vil jagte jer. Og I kommer til at betale,« sagde Biden.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.