Bombeangreb ved lufthavnen i Kabul har rystet Afghanistan

Mindst 13 er dræbt i angreb ved Kabuls lufthavn. Fire amerikanske soldater er dræbt, siger diplomatkilde.

Artiklens øverste billede
En røgsky stiger op over Kabul lufthavn, der torsdag eftermiddag dansk tid blev ramt af en eksplosion. Endnu er mange detaljer uklare, men fra flere sider er der meldinger om dræbte og sårede. Foto: Wali Sabawoon/Ritzau Scanpix

To eksplosioner har torsdag eftermiddag dansk tid fundet sted i nærheden af lufthavnen i Afghanistans hovedstad, Kabul.

Det er uklart hvor mange, der har mistet livet i angrebet. Mindst 13 er dræbt, meddeler den militante bevægelse Taliban ifølge nyhedsbureauet Reuters.

USA’s ambassadør i Afghanistan har oplyst til ansatte på ambassaden, at fire amerikanske soldater har mistet livet i angrebene. Det siger en amerikansk embedsmand med kendskab til ambassadørens briefing til avisen Wall Street Journal.

I en udtalelse bekræfter en talsmand for USA’s forsvarsministerium, Pentagon, at ”et antal” amerikanske soldater er dræbt.

Andre af ofrene er børn, siger en kilde i Taliban til nyhedsbureauet Reuters.

Flere Taliban-vagter er såret.

Et nødhospital i Kabul har foreløbig taget imod omkring 60 sårede fra eksplosionen, oplyser hospitalet til Reuters. Seks er døde på vej til hospitalet, lyder det.

En af eksplosionerne ramte ved en af indgangene til lufthavnen, den såkaldte Abbey-port. Inde i lufthavnen er flere lande stadig er i gang med deres evakueringsindsats fra lufthavnen.

Pentagon-talsmand John Kirby bekræftede tidligere torsdag eftermiddag dansk tid på Twitter, at eksplosionerne havde forårsaget et ukendt antal tilskadekomne - dræbte eller sårede - ved lufthavnen.

- Vi kan bekræfte, at eksplosionen ved Abbey-porten var resultatet af et komplekst angreb, der resulterede i et antal amerikanske og civile tilskadekomne, skriver han på Twitter.

- Vi kan også bekræfte mindst én anden eksplosion ved eller nær Baron Hotel, der ligger tæt ved Abbey-porten.

Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, ”fordømmer på det kraftigste det forfærdelige terrorangreb udenfor Kabuls lufthavn”, skriver han på Twitter.

Det er endnu uklart, præcis hvad der er sket samt hvor mange ofre, der er tale om, eller hvilke nationaliteter, de har.

Amerikanske kilder siger til Reuters og tv-stationen CNN, at den ene eksplosion skyldes en formodet selvmordsbombe.

Eksplosionerne finder sted, efter at en række lande har advaret dets borgere mod at nærme sig lufthavnen på grund af sikkerhedshensyn.

Blandt andre James Heappey, som er minister for briternes væbnede styrker, sagde tidligere torsdag, at man havde ”meget, meget troværdige” efterretninger om planer om et angreb mod folk, der har forsamlet sig ved lufthavnen.

Af samme grund forsøger landene nu at afslutte deres evakueringsindsatser.

Islamisk Stat er en af de militante grupper, der er aktive i Afghanistan. Den har tidligere gennemført blodige bombeangreb med mange ofre i Kabul og andre dele af Afghanistan.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.