Amerikanske myndigheder advarer: Lad være med at tage Ivermectin mod coronavirus

De amerikanske sundhedsmyndigheder advarer borgere mod at tage stoffet Ivermectin mod coronavirus. Stoffet bruges primært til at forebygge parasitangreb hos husdyr.

Artiklens øverste billede
De amerikanske myndigheder advarer nu imod at indtage Ivermectin som lægemiddel mod coronavirus. .Arkivfoto: Rodrigo Urzagasti/picture-alliance/dpa/AP Images

»Du er ikke en hest. Du er ikke en ko. Seriøst, alle sammen. Stop det«. Sådan lyder det på Twitter fra den amerikanske sundhedsmyndighed FDA (det føderale agentur for fødevarer og lægemidler). Forklaringen er, at flere amerikanere er begyndt at tage alternativ medicin i brug i kampen mod coronavirus.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Helt konkret er det stoffet Ivermectin, som den amerikanske myndighed er ude og advare mod. Ivermectin er et stof, der primært bruges forebyggende til at værne husdyr mod parasitter. Det er altså ikke godkendt til brug på mennesker - og i særdeleshed ikke som lægemiddel mod coronavirus.

Den amerikanske sundhedsmyndighed skriver selv på sin hjemmeside, at det er »forståeligt« og »ikke er overraskende«, at amerikanerne kigger sig om efter alternative behandlingsmetoder mod coronavirus - særligt fordi, mange er døde af virusset.

Nogle borgere får Ivermectin mod parasitsygdomme, men FDA understreger, at der er stor forskel på Ivermectin til husdyr og Ivermectin til mennesker. I særdeleshed er der forskel på, hvor stærkt midlet er.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

»Først og fremmest har stoffet til husdyr en højere koncentration, fordi de bruges for større dyr som heste og køer, der vejer langt mere, end vi gør. Så høje doser kan være meget skadelige for mennesker«, skriver FDA på sin hjemmeside.

Amerikanske NBC skriver, at konsekvenserne ved at tage Ivermectin kan være alt fra kvalme og opkast til, at man i yderste konsekvens kan ende i koma og/eller dø - sidstnævnte naturligvis primært ved indtag af Ivermectin i store mængder.

Ifølge NBC er det i høj grad spredningen af misinformation, der har fået FDA til at advare amerikanerne mod at indtage Ivermectin. De amerikanske sundhedsmyndigheder skriver, at der er undersøgelser igang i forhold til, om Ivermectin kan bruges som lægemiddel for mennesker mod coronavirus, men at de endnu ikke har gennemgået data, der påviser en positiv effekt. FDA mener stadig, at de bedste våben mod coronavirus er at lade sig vaccinere, bruge mundbind, holde afstand og holde god håndhygiejne.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen