Fortsæt til indhold
International

Grækenland bygger mur for at holde afghanske flygtninge ude

I Grækenland opruster man de ydre grænser, efter Taliban overtog Afghanistan.

I Grækenland har man valgt at udbygge en 12,5 kilometer lang grænsemur med 40 kilometer. De 40 kilometer ekstra mur skal være med til at holde flygtninge ude.

»Det har skabt mulighed for nye flygtningestrømme til Europa,« at Taliban overtog magten over Afghanistan søndag 15. August, siger den græske minister for national sikkerhed.

»Vi kan ikke vente passivt på de mulige konsekvenser,« sagde Michalis Chrisochoidis ifølge BBC, da han fredag var på besøg i regionen Evros, hvor muren er blevet sat op.

Muren, som grænser op til Tyrkiet, er desuden udstyret med elektronisk overvågningsudstyr.

Opførelsen af den nye mur sker, efter at tusindvis af afghanere er drevet på flugt. Ifølge FN har 550.000 afghanere siden nytår forsøgt at flygte fra landet, mens Taliban-styret stille og roligt har overtaget landet bid for bid.

Og, med den nylige magtovertagelse, forventes antallet af flygtninge at stige i den kommende tid.

Under flygtningekrisen i 2015 tog knap en million flygtninge turen gennem Grækenland via den tyske grænse, og græske myndigheder forsøger derfor med muren at undgå en lignende situation.

Det er vækker bekymring på den anden side af grænsen, hvor Tyrkiet frygter en ophobning af flygtninge.

»Endnu en flygtningestrøm er uundgåelig, hvis EU ikke iværksætter de nødvendige tiltag i Afghanistan og Iran,« har Tyrkiets præsident Recep Erdoğan ifølge BBC sagt i en telefonsamtale med Grækenlands premierminister Kyriakos Mitsotakis fredag.

Han mener, at EU må hjælpe Afghanistans nabolande med at tage mod flygtninge.

Flere lande har efter Taliban overtagelse af Afghanistan allerede meldt ud, at man ønsker at tage imod flygtninge fra landet. Storbritannien har indtil videre oplyst, at man ønsker at i mod 20.000 afghanere. Samme udmelding kommer fra de candadiske myndigheder, der vil give asyl til 20.000 afghanere.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har indtil videre ikke ønsket at forholde sig til, om Danmark skal give asyl til afghanere på flugt. Det spørgsmål vil regeringen først tage stilling til, efter man har evakueret alle danskere og afghanere, der har arbejdet under dansk flag, lød det onsdag på et pressemøde i Udenrigsministeriet.