USA sanktionerer cubansk sikkerhedsstyrke efter protester

USA fastfryser cubansk general og sikkerhedsfolks midler i USA og gør det forbudt at hjælpe dem finansielt.

Artiklens øverste billede
Sidste uges protester i Cuba var nogle af de største i landet i årtier. Den cubanske regering er siden blevet beskyldt for at slå alt for hårdt ned på demonstranterne. Arkivfoto: Ramon Espinosa/Ritzau Scanpix

USA har torsdag indført sanktioner mod generalen for Cubas væbnede styrker samt alle medlemmer af en specialstyrke under indenrigsministeriet.

Det sker, efter at de er blevet beskyldt for at have krænket demonstranters menneskerettigheder under store protester mod den cubanske regering i sidste uge.

Sanktionerne er det første konkrete skridt, som præsident Joe Bidens administration har taget for at lægge pres på det kommunistiske styre.

- Det her er kun begyndelsen, siger Biden i en udtalelse.

Han fordømmer også meldingerne om ”masseanholdelser og proforma retssager” i kølvandet på protesterne.

- USA vil fortsætte med at sanktionere personer, der er ansvarlige for at undertrykke det cubanske folk, tilføjer præsidenten.

Den amerikanske regering er kommet under pres fra landets politikere og det cubanske samfund i USA for at støtte de tusindvis af demonstranter, der for en uge siden stod bag nogle af de største protester i Cuba i årtier.

Demonstranterne gik blandt andet på gaden i hovedstaden Havana for at vise deres utilfredshed med den økonomiske krise i landet.

Situationen har blandt andet ført til mangel på mad og elektricitet, og den er ikke blevet bedre under coronapandemien - tværtimod.

Hundredvis af mennesker blev anholdt under protesterne, der begyndte 11. juli. En enkelt mistede livet, mens flere siden er blevet fængslet.

Cubas udenrigsminister, Bruno Rodriguez, skriver på Twitter, at de amerikanske sanktioner er ”ubegrundede og krænkende”.

Han opfordrer samtidig USA til at passe sin egen butik og tage hånd om landets egne ”daglige problemer med undertrykkelse og politivold”.

Styret i Cuba har tidligere beskyldt antirevolutionære eksilcubanere i USA for at stå bag urolighederne i landet.

De hurtige sanktioner fra USA indikerer ifølge flere iagttagere, at Joe Biden ikke foreløbigt har tænkt sig at ændre den hårdere kurs over for Cuba, der blev indført af tidligere præsident Donald Trump, da han tog over fra Barack Obama.

/ritzau/Reuters

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.