FN: Great Barrier Reef bør komme på liste over truet verdensarv

Australien modsætter sig anbefaling om at sætte Great Barrier Reef på liste over truede verdensarvssteder.

Artiklens øverste billede
Great Barrier Reef bør ifølge Unesco indgå på liste over verdensarvsområder, der er "i fare", fordi klimaforandringer nedbryder koralrevet. Den australske regering modsætter sig anbefalingen. Arkivfoto: Sarah Lai/Ritzau Scanpix

Verdens største koralrev, Great Barrier Reef, bør komme på en liste over verdensarvområder, der er ”i fare”.

Det mener FN-organisationen Unesco, der administrerer det internationale verdensarvsprogram, ifølge en ny rapport.

Det skriver den britiske avis The Guardian.

Unesco anbefaler, at koralrevet, der ligger ud for staten Queensland i den nordøstlige del af Australien, bliver tilføjet listen på et møde i organisationens udvalg for verdensarvområder i næste måned.

Vælger udvalget at følge anbefalingen, bliver det ifølge eksperter første gang, at et verdensarvsområde kommer på ”farelisten” som følge af påvirkning fra klimaforandringer.

Hvis et verdensarvssted bliver overført til listen, skyldes det typisk påvirkning fra forurening eller væbnede konflikter og krig.

Australiens miljøminister, Sussan Ley, oplyser, at regeringen på ”det kraftigste” modsætter sig anbefalingen fra Unesco.

Ley siger, at klimaforandringer ganske vist er den største trussel mod koralrevet, men verdensarvsudvalget er ”ikke det rette forum” at ”fremføre et synspunkt” om klimaforandringer.

Det er langtfra første gang, at der bliver hejst et advarselsflag for Great Barrier Reef.

Så sent som i december sidste år advarede Den Internationale Naturbeskyttelsesunion (IUCN) om, at koralrevet var i ”kritisk tilstand”.

De seneste tre årtier har det mistet mere end halvdelen af dets koraller. Blegning af korallerne i 2016, 2017 og 2020 har yderligere skadet koralrevets tilstand og påvirket dyrelivet i området, lød det i en rapport fra IUCN.

Blegningen sker, når varmere vand ødelægger de alger, som korallerne lever af. Det gør i sidste ende korallerne hvide.

Som følge af forandringerne falder antallet af skildpadder, hammerhajer og havfugle ved det 2300 kilometer lange koralrev.

Unesco skriver i sin rapport, at trods tiltag og bestræbelser fra Australiens føderale regering samt lokale myndigheder i Queensland så er det ikke lykkedes at opfylde en målsætning om at forbedre vandkvaliteten ved koralrevet.

Få mere udlandsnyt i ørerne med ”Verdenshjørner”. Lyt til de seneste episoder herunder.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.