Amerikanske soldater stormede ved en fejl en bulgarsk fabrik

Bulgariens præsident, Rumen Radev, fordømmer hændelsen og kræver, at der igangsættes en undersøgelse af episoden.

På video kan man se, at styrkerne trænger ind på fabrikken, hvor civile befinder sig. Video: AP

Hvad der skulle have været en standard militærøvelse blandt en gruppe amerikanske soldater udstationeret til en luftbase i Bulgarien, er endt med en fortørnet præsident og en officiel undskyldning fra amerikansk hånd.

Det skriver flere medier, heriblandt amerikanske CNN og nyhedsbureauet AP.

Sagen udspringer af, at amerikanske tropper fra 173. luftbrigade, der lige nu er udstationeret til luftbasen Cheshnegirovo i Bulgarien, i dagene op til den 11. maj havde gennemført en række øvelser på området. Øvelserne skulle bl.a. simulere en situation, hvor luftbasen blev forsøgt kapret af fremmede magter. Det fremgår af en officiel udtalelse udsendt tirsdag fra Den Amerikanske Hær i Europa og Afrika.

Som en del af øvelsen skulle soldaterne, der normalt holder til på den italienske base Vicenza, storme en bygning i udkanten af basen. Hvad de troede var en tom fabriksbygning, viste sig dog i stedet at være en fabrik, der producerer mekaniske dele til olivenolieproduktion, hvor en række civile var i færd med en almindelig arbejdsdag.

Arbejdsdagen blev dog langtfra ved med at være almindelig. Pludselig stormede kampklædte soldater bygningen, mens medarbejderne så til. Det viser en overvågningsvideo, som siden er blevet offentliggjort.

Ifølge den officielle udtalelse var soldaterne i den tro, at bygningen »var en del af træningsområdet«, men i stedet befandt der sig altså civile i bygningerne.

»Ingen våben blev affyret på noget tidspunkt i interaktionen,« lyder det i udtalelsen, hvor hæren desuden undskylder hændelsen.

»Vi undskylder oprigtigt overfor virksomheden og dens ansatte. Vi lærer altid fra disse øvelser og igangsætter en undersøgelse af, hvordan fejlen opstod. Vi vil nu indføre strenge procedurer for klart at definere vores træningsområder og forhindre denne type hændelser i fremtiden,« lyder det.

Bulgariens præsident, Rumen Radev, har siden fordømt hændelsen og kræver en tilbundsgående undersøgelse af forløbet.

»Det er uacceptabelt, at militæret, hvad enten det er Bulgarien selv eller udenlandske styrker, sætter bulgareres liv på spil. Samarbejdet med vores allierede på bulgarsk jord skal bidrage til at højne sikkerheden og tilliden i vores kollektive forsvar, ikke avle spændinger,« fastslog han til det bulgarske medie Nova.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.