Whistleblower: Sådan overvejede USA's militær at anvende atomvåben mod Kina

Whistleblower har afsløret det amerikanske militærs pres på Eisenhower-regeringen under Taiwan-krisen i 1958.

Artiklens øverste billede
Der har i årtier været spændinger mellem USA, Kina og Taiwan. Her ankommer det amerikanske hangarskib USS Nimitz til Hongkong i 2010 forbindelse med en strid mellem USA og Kina over et amerikansk våbensalg til Taiwan. Foto: Vincent Yu/AP

Efter kommunistpartiet tog magten i Kina i 1949, flygtede Kinas nationalistiske folkeparti (KMT) til Taiwan. Men Kina opfattede Taiwan som indenlandsk territorium, og det førte til konfrontationer, der er fortsat lige siden. Nu afdækker New York Times og CNN, hvordan Kinas aggression fik det amerikanske militær til at lægge pres på regeringen for at anvende atomvåben i 1958 for at afskrække Kina fra yderligere magtanvendelse.

Det har tidligere været fremme, at atomvåben indgik i de strategiske overvejelser for USA under en militær optrapning i 1958. Men de nærmere omstændigheder er først kommet frem nu i forbindelse med, at Daniel Ellsberg - whistlebloweren bag The Pentagon Papers om Vietnamkrigen - har lækket hidtil ukendte dokumenter om krisen med Kina.

Det fremgår af det lækkede materiale fra Rand-tænketanken, at kredse i det amerikanske militær var bange for, at Kina skulle overtage magten i Taiwan. Hvis Kina besluttede sig for et storstilet angreb med luftbårne styrker og skibe, anbefalede den amerikanskes general i luftvåbnet Nathan Twining, at USA angreb med atomvåben med små kerneladninger på 10-15 kiloton mod kinesiske luftbaser. Dette skulle have til formål at forebygge et succesfuldt kinesisk angreb på Taiwan.

Hvis det amerikanske modangreb ikke havde den ønskede effekt, skulle den næste fase være ”kernevåben-angreb langt inde i Kina - helt til Shanghai”.

Den øverstbefalende for de amerikanske styrker anerkendte, at sådanne amerikanske angreb højst sandsynligt ville føre til modangreb mod Taiwan og den amerikanske militærbase på Okinawa. ”Men hvis det var USA’s holdning, at Taiwan skulle beskyttes, så måtte det være acceptable konsekvenser,” fremgår det af de lækkede papirer fra tænketanken.

Amerikanerne forventede, at Rusland ville stå bag gengældelsesaktionerne - og i givet fald også med atomvåben - fordi amerikanernes indblanding kom for tæt på landets interessesfære.

Ifølge det amerikanske militær havde et angreb fra USA ingen chance for succes, hvis ikke det indebar anvendelsen af atomvåben. Men det endte med, at præsident Eisenhower fravalgte brugen af kernevåben og insisterede på, at en amerikansk militærindsats kun måtte ske med konventionelle våben.

Afsløringen af overvejelsen af at bruge atomvåben mod Kina møder stærk kritik af redaktøren af Nonproliferation Review, et tidsskrift der beskæftiger sig med anvendelsen af kemiske-, biologiske- og kernevåben.

»Tanken om at USA kunne have risikeret en atomvåbenkonfrontation med Rusland på grund af nogle øer uden militær betydning skurrer i ørerne,« siger Joshua Pollack fra Nonproliferation Review.

For Yale-historikeren Odd Arne Westad er der også overraskende nyt i de offentliggjorte papirer fra tænketanken.

»For mig viser det, at USA var tættere på at bruge atomvåben i 1958, end jeg hidtil var klar over,« siger historikeren til New York Times.

Striden mellem Kina og Taiwan i 1958 endte med en våbenhvile. Men striden mellem de to lande er stadig intakt. I 2019 sagde Kinas præsident Xi Jinping således, at han er parat til at tage alle nødvendige skridt, herunder militære, for at ”genforene” Taiwan med Kina.

Whistlebloweren Daniel Ellsberg siger til New York Times, at han har taget initiativ til at offentliggøre dokumenterne omkring magtspillet i Pentagon for mere end 50 år siden for at advare mod konsekvenserne af den aktuelle risiko for en ny krig med Taiwan i centrum.

»Joe Biden, lær af historien - gentag ikke denne galskab,« siger Daniel Ellsberg til New York Times.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.