Store EU-lande støtter Biden-forslag om global selskabsskat

Forslag fra USA har ifølge OECD-chef genoplivet forhandlingerne om en global aftale for selskabsskat.

Artiklens øverste billede
Joe Biden har foreslået, at der indgås en global selskabsskat på min. 21 pct. Foto: Doug Mills/Ritzau Scanpix

Finansministrene i både Tyskland og Frankrig støtter et amerikansk forslag om en global selskabsskat på minimum 21 procent.

I et fælles interview med avisen Zeit Online fortæller den franske finansminister, Bruno Le Maire, og Tysklands finansminister, Olaf Scholz, at de ser positivt på planen fra den amerikanske præsident, Joe Biden.

- For noget tid siden foreslog vi 12,5 procent. Den amerikanske regering diskuterer nu en global minimumsskat på 21 procent. Hvis forhandlingerne ender der, så vil vi være enige, siger Bruno Le Maire til avisen.

Olaf Scholz siger, at han ”personligt ikke vil have noget imod” forslaget fra USA.

- Det er vigtigt at blive enige om procentsatsen. Diskussionerne i de kommende uger vil afsløre, hvor den præcist skal ligge, siger Scholz.

I begyndelsen af april præsenterede den amerikanske finansminister, Janet Yellen, forslaget om en global selskabsskat på mindst 21 procent.

Den amerikanske plan lægger op til, at blot omkring de 100 mest indbringende virksomheder i verden er omfattet. Blandt disse de store amerikanske it-giganter.

Især it-giganterne har den franske regerings interesse. Frankrig har presset på for en digitalskat i EU længe, og da modstanden var for stor, valgte Frankrig at vedtage en national digitalskat.

Med den amerikanske plan vil også den europæiske bilindustri formentlig være omfattet.

Bruno Le Maire siger til Zeit Online, at det for ham er vigtigt, at de store it-giganter bliver beskattet. Forslaget fra USA kan være ”vejen til et kompromis”, mener han.

I OECD (Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling) har man i årevis arbejdet for en reform af det globale skattesystem.

Forslaget fra USA har givet håb for, at det kan lykkes.

- Det genopliver forhandlingerne. Det er meget positivt, sagde Pascal Saint-Amans, som er skattechef i OECD, til Financial Times 8. april.

Han mener, at forslaget har en seriøs chance i forhandlingerne i OECD - og i Kongressen i Washington.

Det er håbet i OECD, at man kan have en skitse til en aftale klar i løbet af sommeren.

I Danmark ligger selskabsskatten i øjeblikket på 22 procent. Den er blevet mere end halveret siden slutningen af 1980’erne, da den var 50 procent. Provenuet fra skatten er steget markant de seneste ti år.

Få mere udlandsnyt i ørerne med ”Verdenshjørner”. Lyt til de seneste episoder herunder.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.