Pave Frans trodser pandemi og indleder besøg i Irak

Pave Frans har fredag indledt et historisk besøg i det krigsødelagte Irak, hvor den 84-årige "fredens pilgrim" trodser sikkerhedstrusler og pandemi for at trøste et af verdens ældste og et af de mest forfulgte kristne samfund.

Pavens fly Alitalia-fly landede i Bagdad lidt før klokken 14.00 fredag eftermiddag (lokal tid), efter at have forladt Rom godt fire timer tidligere.

Paven er ledsaget af stabsmedlemmer, sikkerhedsfolk omkring 75 journalister. Iraks regering har udkommanderet yderligere tusindvis af sikkerhedsfolk.

Det er første gang en pave besøger Irak.

Det fire dage lange besøg i Irak betegnes som det mest risikable for pave Frans, siden han blev valgt i 2012.

Det er pavens første udlandsrejse siden november 2019.

- Dette er et besøg med stor symbolsk betydning, og det er en pligt over for et land, hvor så mange er blevet martyrer gennem mange år, sagde paven efter at være landet i den irakiske hovedstad.

Besøget bliver præget af stramt program, hvor paven transporteres rundt i landet i fly, helikopter og muligvis i en pansret bil.

Han skal rundt til fire byer - deriblandt steder, som andre ledere ikke vil kunne besøge - og slet ikke på så kort tid. Han skal lede en gudstjeneste i en kirke i Bagdad, møde en central shiamuslimsk leder i Najaf og samtidig besøge storbyen Mosul i det nordlige Irak. Desuden mødes han med kristne præster og biskopper.

Irak er et gammelt bibelsk område, hvor der bliver stadig færre kristne - blandt andet på grund af Islamisk Stat (IS). Der er i dag mellem 200.000 og 300.000 kristne i Irak.

- Vi håber, at paven vil forklare Iraks regering, at det er nødvendigt, at den hjælper landets befolkning, siger en kristen fra det nordlige Irak, Saad al-Rassam.

- Vi har lidt meget, og vi har brug for støtte. Vi måtte forlade alt, tilføjer han.

Efter sin ankomst fredag skulle pave Frans mødes med repræsentanter for den irakiske regering og gejstlige forskellige steder i Bagdad.

Han skal også besøge den nordiske provins Nineve, hvor jihadister fra Islamisk Stat i 2014 tvang mindretal på flugt og stillede dem over for et valg mellem at konvertere til islam eller dø.

- Folk fik nogle få minuttet til at beslutte, om de ville tage væk eller blive halshugget, siger en katolsk præst, Karam Qacha, i Nineveh.

- Vi efterlod alt - også vores tro, siger han.

/ritzau/Reuters