Nigeriansk økonom står til at blive første kvinde og afrikaner som generaldirektør i WTO
Aktuelt portræt: Nigerias tidligere finansminister Ngozi Okonjo-Iweala står til at blive generaldirektør for Verdenshandelsorganisationen (WTO), efter at modstanderen trak sig, og Bidens administration i fredags annoncerede sin støtte til nigerianeren.
Nigerias tidligere finansminister og økonom Ngozi Okonjo-Iweala står sidst tilbage i kapløbet til at blive generaldirektør for World Trade Organisation (WTO).
Kapløbet stod mellem hende og Sydkoreas handelsminister, Yoo Myung-hee, men i fredags annoncerede sydkoreaneren, at hun trækker sig og lader vejen til generalposten stå vidt åben for Ngozi Okonjo-Iweala.