EU-chefer enes om nyt klimamål, men udskyder regningen til næste år

BRUXELLES

Selvom EU’s stats- og regeringschefer brugte en hel nat på at nå til enighed om et nyt mål for CO₂-reduktion i 2030 på »mindst 55 pct.«, nåede de ikke en afklaring af, hvordan regningen præcist skal fordeles. Det var det spørgsmål, der fik forhandlingerne til at vare adskillige flere timer end ventet.

Spørgsmålet om finansiering af den grønne omstilling er udskudt til næste år, hvor målsætningen skal omsættes til konkrete forslag fra EU-Kommissionen.

Inden det sker, skal regeringscheferne »vende tilbage til spørgsmålet og vedtage yderligere retningslinjer«. Ifølge en EU-embedsmand skal sagen drøftes på et nyt topmøde i første halvdel af 2021.

Det forhindrede dog ikke stats- og regeringscheferne i fredag at glæde sig over resultatet.

»Nu står vi med et samlet EU, der har hævet ambitionerne betragteligt på klima. Det er da en god dag«, sagde statsminister Mette Frederiksen.

Hurtigt indløb der dog kritik fra de grønne kræfter i Europa-Parlamentet, som skal forhandle med regeringscheferne om det endelige mål, og som ønsker en reduktion på 60 pct.

»At øge målet til mindst 55 pct. netto er et markant skridt sammenlignet med det nuværende mål om 40 pct., men det vil ikke være nok til at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader. Lederne følger ikke de tal, der efterspørges af videnskaben. Og desværre reducerer kreativ bogføring målet til i bedste fald 53 pct. For at forhindre et klimakollaps, tæller hver eneste procent,« skriver ordfører for De Grønne, Ska Keller, i en mail.

Anklagen om kreativ bogføring skyldes, at regeringscheferne gjorde 55 pct.-målet til et »netto«-mål, hvilket betyder, at tiltag, der trækker CO₂ ud af atmosfæren som f.eks. skovrejsning, skal regnes med. På den måde anslås udlednings-reduktionen at blive 2 pct. lavere, end hvis man ikke regnede udtræknings-tiltag med.

Den detalje ærgrede dog ikke Mette Frederiksen.

»Der er simpelthen ingen ærgrelse hos mig overhovedet,« sagde hun.

Svært i Polen

Statsministeren forklarede samtidig, hvorfor det er nødvendigt at tage store hensyn til især Polen, der førte til udskydelse af den endelige regning.

»Der er en bekymring, der er fuldstændig reel og legitim. Der er kæmpestor forskel på vores udgangspunkt som europæiske lande. Selv i Danmark, der har de allerhøjeste ambitioner, kan vi se, hvor svært det er, når man skal omsætte de flotte overskrifter og ord til konkret handling. Så skal man bare forestille sig, hvor svært det bliver i andre lande, og det gælder ikke mindst et stort land som Polen, der er meget energiafhængig af kul,« sagde hun.

»Hvis vi skal have hele Europa med på den kæmpeomvæltning, den grønne omstilling er, uden gule veste og stigende ulighed, og uden at vi brækker over i to, så bliver vi nødt til at høre efter, hvor store forskellene er landene imellem,« sagde Mette Frederiksen.

Polen forsøgte under forhandlingerne at få sikkerhed for mere konkret økonomisk støtte, men det store flertal af lande var ifølge en EU-embedsmand ikke klar til at give tilsagn endnu, fordi der stadig mangler afklaring af en række tekniske forhold.

I konklusionerne fra mødet kom derfor til at stå, at der i det kommende arbejde skal tages hensyn til landenes forskellige udgangspunkter, og at de har helt frie hænder til at vælge teknologier. Det kan være eksempelvis naturgas og atomkraft, selv om mange lande er imod de energikilder.

Desuden skal der tages hensyn til de lande, der ikke står til at få fuld tilbagebetaling af de midler, deres virksomheder de kommende år kommer til at betale for udledningskvoter.

Mette Frederiksen understregede, at Polen i nattens løb endte med »først og fremmest at få anerkendelse«, samt vished for at blive tæt inddraget i den kommende proces.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, noterer sig på sin twitter-profil, at »10 år er i morgen. Så lad os gøre alt for at lykkes. Nu. Sammen. Fordi der er ikke nogen plan B«, skriver Macron.