Macron styrker sikkerhed og kampen mod islamister

PARIS

Journalister og menneskeretsgrupper kritiserer en ny lov, der i visse tilfælde kan gøre det strafbart at fotografere franske politibetjente i aktion.

Et års fængsel og bøder på 335.000 kr. er maksimumstraffen for at tage fotos af politiet. Billeder, der spredes på de sociale medier med den hensigt at skade betjentene fysisk eller psykisk. I praksis kan det tvinge fotografer til at sløre betjentes ansigter, så de ikke kan genkendes.

Det er ifølge politiets organisationer og indenrigsminister Gérald Darmanin nødvendigt for at beskytte betjente, der ofte mødes med trusler. Betjente er især uvelkomne i de større byers forstæder, der plages af fattigdom og kriminalitet. I sidste måned blev en politistation uden for Paris angrebet af en gruppe mænd, der var bevæbnet med jernstænger og fyrværkeriraketter.

Men for kritikerne er det et klart overgreb på pressefriheden, fordi loven vil gøre det umuligt for pressen legalt at dokumentere betjentes adfærd. Franske betjente er genstand for hundredvis af klager om vold under demonstrationer, og ligesom i USA beskyldes betjente også jævnligt for at misbruge deres magt under anholdelser. I juli blev tre betjente tiltalt for at dræbe et bud, der blev stoppet for en trafikforseelse.

Paragraffen er den mest kontroversielle i et nyt lovkompleks om styrkelsen af sikkerheden i Frankrig, som præsident Emmanuel Macron fredag fik vedtaget efter år med social uro og flere islamistiske terrorangreb.

Protester mod lovforslag

Under demonstrationer foran Nationalforsamlingen i Paris, hvorunder politiet har brugt både tåregas og vandkanoner, har journalister og repræsentanter for bl.a. Amnesty International fået følge af aktivister fra de gule veste, der beskylder politiet for brutalitet under demonstrationer i Paris.

»Løsningen er ikke at holde op med at filme det, der sker under demonstrationer, men at ændre politiets arbejdsmetoder. I andre lande har politiet undgået alle disse dramaer ved hurtigt at isolere uromagerne. Med andre ord er det aldrig en god idé at tro, at man kurerer sygdommen ved at smadre termometret,« sagde lederen af Frankrigs grønne parti, Yannick Jadot, fredag til Jyllands-Posten og andre internationale medier.

Indenrigsministeren afviser, at loven har til formål at begrænse pressens frihed til at arbejde. Men modstanden rækker langt ind i præsidentens eget parti, og under voldsomt pres gik Darmanin med til at bløde op, så det i loven præciseres, at fotoforbuddet ikke må forringe pressens frihed til at arbejde og informere.

Loven giver samtidig større magtbeføjelser til Frankrigs kommunale politistyrker og giver politiet ret til at anvende droner til at overvåge demonstrationer, hvor der er risiko for sammenstød, eller kvarterer, hvor narkohandlere indtil videre har haft frit spil.

Til kamp mod ekstremister

Loven er et led i Macrons løfter om at styrke sikkerheden efter flere islamistiske terrorangreb. Efter halshugningen af læreren Samuel Paty, der i sin undervisning om ytringsfrihed viste eleverne Muhammed-tegninger, og efter mordene på tre personer i en kirke i Nice har præsidenten erklæret krig mod islamisk ideologi.

Paty blev før sin død hængt ud på de sociale medier. Loven straffer derfor enhver spredning af personlige og private oplysninger, der kan bringe andres liv i fare.

Samtidig skal domstolen i Paris oprette en særlig afdeling, hvor dommerne hurtigt skal tage sig af hadefulde udfald på internettet. I loven understreges det, at den nuværende franske straffelov på flere punkter er magtesløs over for radikale islamister. Yannick Jadot er enig:

»Vi skal bekæmpe republikkens fjender. Vi mangler ideologisk oprustning på de sociale medier. 95 pct. af det, der bringes om islam, er fanatisk og fundamentalistisk, selv om det langt overvældende flertal af muslimer i Frankrig er velintegrerede og bare ønsker at leve i fred og ro.«