- For abonnenter
Tunesien fik mere demokrati, men frustrationen lever
Tunesien fremhæves som det land, hvor Det Arabiske Forår førte til de største demokratiske forandringer. Bag fremskridtene gemmer sig også store skuffelser.
10 år efter Det Arabiske Forår
I december 2010 satte en tunesisk mand ild til sig selv, og det blev gnisten til Det Arabiske Forår. Jyllands-Posten undersøger konsekvenserne for regionen og resten af verden.
Den eneste succeshistorie. Dog med skuffende kapitler.
Det er det billede af Tunesien, som omverdenen – og mange tunesere selv – står tilbage med i dag, 10 år efter Det Arabiske Forår.
For præcis et årti siden, den 17. december 2010, satte gadesælgeren Mohamed Bouazizi ild til sig selv på et marked i det centrale Tunesien som følge af politiets beslaglæggelse af hans frugtvogn. Han var træt af myndighedernes konstante chikane. Det blev katalysator for store folkelige protester i hele landet.
Der er kommet en demokratisk forfatning, landet har fået frie valg, og særligt når det kommer til presse- og ytringsfrihed, er der sket store fremskridt.
Oprøret spredte sig i de efterfølgende uger og måneder til store dele af den arabiske verden. Mens det i lande som Libyen og Syrien førte til krig, kaos og voldelig undertrykkelse af befolkningen, formåede Tunesien som det eneste land at tage hul på en større – og