Hjælpearbejdere frygter coronakatastrofe i flygtningelejre

Mens alverdens regeringer har erklæret undtagelsestilstand og iværksat den ene kriseforanstaltning efter den anden for at beskytte sine befolkninger mod coronasmitten, advarer flere nødhjælpsorganisationer nu om, at flygtninge og migranter bliver ladt i stikken; både inden for og uden for Europas grænser.

Den græske ø Lesbos, som lige nu kæmper med at yde hjælp til ca. 27.000 flygtninge og migranter, har registreret sin første covid-19-patient. Det er en lokal indbygger, der er blevet smittet.

Indtil videre er der ikke registreret nogen smittetilfælde blandt øens tusindvis af strandede flygtninge og migranter, men coronakrisen har fået den store nødhjælpsorganisation Læger uden Grænser til at kalde en evakuering af øens flygtninge- og migrantlejre »mere presserende end nogensinde.«

»I nogle dele af Moria-lejren (den største lejr på Lesbos, red.) er der kun én vandhane til 1.300 mennesker og ingen sæbe. Familier på fem eller seks medlemmer er nødt til at sove sammen på tre kvadratmeter. Det betyder, at de anbefalede foranstaltninger om at vaske hænder ofte og at holde distance til andre mennesker for at forhindre spredningen af virussen er umulige,« siger læge Hilde Vochten, Læger uden Grænsers medicinske koordinator i Grækenland.

Organisationen, der sammen med andre ngo’er i årevis har langet ud efter Grækenland og EU for ikke at sikre ordentlige forhold til de mange asylansøgere på de græske øer, kalder det »den perfekte storm for et covid-19-udbrud«.

»Vi er nødt til at være realistiske. Det vil være umuligt at styre et udbrud under sådanne lejrforhold i Lesbos, Chios, Samos, Leros og Kos,« lyder det fra lægen med henvisning til de andre øer i Det Ægæiske Hav, som ligeledes er ankomststed for mange af Europas asylansøgere.

Efterlyser reaktion

Læger uden Grænser-medarbejderen Peter Casaer, der i disse dage befinder sig i Moria-lejren, fortæller via telefon, at hverken de græske eller europæiske myndigheder har forholdt sig til situationen:

»Der er ikke nogen realistisk plan sat i værk til at hjælpe alle disse mennesker. Vi kan forklare dem om alle de forholdsregler, de bør tage, men de ved, at det er umuligt for dem at følge,« siger han og understreger, at »noget er nødt til at ske«:

»Selv længe inden coronasmitten har vi sagt, at det er usundt og usikkert for alle de mennesker at være fanget her. Vi døjer i forvejen med et stort udbrud af fnat i lejren, og mange lider af psykiske problemer. Covid-19 kommer oven i alt det,« lyder det frustreret.

Der befinder sig i alt ca. 41.000 flygtninge og migranter på de græske øer, viser tal fra FN’s Flygtningeorgan, UNHCR.

Det er dog langt fra kun i flygtninge- og migrantlejre inden for Europas grænser, at bekymringen spreder sig hos nødhjælpsorganisationer.

I mange af Europas nærområder så som Tyrkiet, Libanon, Jordan og nordafrikanske lande samt stater som Iran, Bangladesh, Afghanistan og Syrien lever millioner af mennesker i lejre, hvor hygiejneforholdene er sparsomme og kritisable.

Smitte vil sprede sig hurtigt

Dansk Flygtningehjælp, som har projekter i 40 lande, er i disse dage ved at tage bestik af situationen.

Generalsekretær Charlotte Slente siger til Jyllands-Posten, at der er en »klar risiko for, at denne sårbare gruppe i samfundet bliver glemt«.

»Det er klart, at mange af disse lejre i forvejen er tætbefolkede, og at de sanitære forhold ikke er de bedste. Problemet vil være, at smitten vil sprede sig meget hurtigt, hvis ikke vi får den under kontrol. I alle lande er vi ved at kigge på, om vi land for land, projekt for projekt, skal gøre en særlig indsats for at reducere smittespredningen,« siger hun.

Også generalsekretæren i Norges Flygtningehjælp, Jan Egeland, opfordrer regeringer verden over til at reagere.

»Konsekvenserne vil være voldsomme. Vi skal handle nu. Det vil også blive et blodbad, når virussen når dele af Syrien, Yemen og Venezuela, hvor hospitaler er blevet revet ned, og sundhedssystemer er kollapset,« lyder det.